Advokatfirmaet Vingaardshus har mange års erfaring med at føre rets- og voldgiftssager inden for de forretningsområder, vi beskæftiger os med. Det kræver grundighed, faglige kompetencer samt en lyst og evne til at sætte sig ind i klientens virksomhed og problemstilling. Hos Advokatfirmaet Vingaardshus betragter vi derfor det at føre rets- og voldgiftssager som en specialiseret disciplin i sig selv.
Både retssager og voldgiftssager bliver ofte afgjort på baggrund af, hvilket bevis der kan lægges til grund i sagen. I mange sager er det særligt syns- og skønsforretninger afgørende, hvor den sagkyndiges erklæring bliver bestemmende for den juridiske dommers afgørelse, og det er derfor af væsentlig betydning for muligheden for et gunstigt udfald af sagen, at parternes advokater er klædt bedst muligt på til at varetage også denne del af en tvistesag. Advokatfirmaet Vingaardshus’ advokater har stor erfaring med bevisførelse, bevisvurdering og vil derfor tidligt i forløbet i fællesskab med klienten rådgive om, hvorledes en tvistesag mest hensigtsmæssigt håndteres.