Forside » Specialer » Rets- og voldgiftssager » Voldgiftssager
En tvist eller konflikt kan afgøres gennem en voldgiftssag i stedet for en retssag. Her løses tvisten ikke gennem domstolene, men derimod ved en voldgiftsret.
Men hvorfor vælge voldgiftsretten i stedet for en retssag, og hvordan forløber en voldgiftssag?
Det kan der være flere årsager til, og der er flere fordele og ulemper ved at vælge voldgiftsretten frem for en retssag. Det fortæller vi mere om her.
I entreprisesager, hvor AB92/AB18 er vedtaget, er det bestemt, at eventuelle konflikter skal løses af Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Læs mere om voldgiftssager inden for entrepriseområdet her.
I andre sager kan det i den oprindelige aftale mellem de 2 parter være aftalt, at eventuelle tvister ikke skal løses ved domstolene, men derimod ved en voldgift.
Kendelsen gennem en voldgiftssag kan ikke appelleres, og som et led i kendelsen tager voldgiftsretten stilling til fordeling af sagens omkostninger, herunder udgifterne til voldgiftsretten selv.
Har man mulighed for at vælge mellem enten domstolsbehandling eller behandling af sagen ved en voldgiftsret, må man overveje de fordele og ulemper, der er ved de 2 modeller.
Tidligere var en af fordelene ved voldgiftsbehandling, at sagsbehandlingen gik hurtigere, og der var således ikke den lange ventetid på at få sagen berammet til den afsluttende hovedforhandling. Dette argument er ikke så udbredt i dag.
En anden forskel er, at sagens behandling ved voldgift i princippet er hemmelig for andre end deltagerne i sagen. Det gælder både, hvad der sker undervejs i sagsforløbet, og den endelige afgørelse i form af en kendelse. I modsætning hertil er sagsbehandlingen ved domstolene som udgangspunkt offentlig. Det er muligt at deltage som tilskuer i hovedforhandlingen og efterfølgende købe en kopi af dommen for et beskedent gebyr.
Der findes i København en officiel voldgiftsret, nemlig Voldgiftsinstituttet. Voldgiftsinstituttet har fastlagt de nærmere spilleregler for, hvorledes voldgiftssagen behandles, men overordnet minder det om behandlingen af civile sager ved domstolene.
Foreligger der ikke en forhåndsaftale om at indbringe sagen for en voldgiftsret, kan parterne, hvis de er enige om det, aftale, at konflikten skal løses enten af Voldgiftsinstituttet eller af en til lejligheden nedsat voldgiftsret.
I begge tilfælde bestemmer parterne, om sagen skal løses af en enkelt voldgiftsdommer eller en voldgiftsret bestående af 3 medlemmer, hvoraf hver af parterne udpeger den ene dommer.
Retsformanden udpeges af Voldgiftsinstituttet eller – i den til lejligheden nedsatte voldgiftsret – af parterne i fællesskab. Fordelen ved at benytte 3 dommere er bl.a., at man derved sikrer, at dommerne (til sammen) repræsenterer såvel juridisk indsigt som faglig indsigt i den branche/arbejdsproces/osv., som sagen drejer sig om. Omvendt er det naturligvis dyrere at aflønne 3 dommere end 1 dommer og i modsætning til løsning af konflikten ved domstolene, er det parterne selv, der betaler udgiften til voldgiftsretten. I forbindelse med voldgiftssagens opstart skal der stilles sikkerhed for disse omkostninger.
Ellers behandles voldgiftssagen som nævnt i det væsentlige på samme måde som en civil retssag. Man bruger blot lidt andre benævnelser, således at den, der anlægger sagen, benævnes Klager, ligesom modparten benævnes Indklagede, og i stedet for ordet Stævning bruges ordet Klageskrift – men Klageskriftet vil bortset fra overskriften indeholde de samme oplysninger som en stævning.
Ligesom ved behandlingen hos domstolene udveksler parternes advokater diverse processkrifter med bilag, og der kan afholdes syn og skøn undervejs, hvis der er brug for det. Og ligesom med domstolenes hovedforhandling slutter det hele ved en mundtlig forhandling for voldgiftsretten.
Voldgiftsretten afsiger efterfølgende – medmindre det lykkes at løse sagen i mindelighed gennem et forlig – en Kendelse.
Som nævnt længere oppe tager voldgiftsretten stilling til fordeling af sagens omkostninger, herunder udgifterne til voldgiftsretten selv, og kendelsen kan ikke appelleres. Man har således i alle typer voldgiftssager kun ”ét skud i bøssen”.
Udgiften til voldgiftsdommerne betales af parterne, mens dommeren i byretten betales af skatteyderne.
Fordele og ulemper bør naturligvis drøftes med advokaten, hvorefter det afgøres, om sagen skal søges løst ved en voldgiftsret eller de almindelige domstole.
Del artiklen