Gå tilbage til Rets- og voldgiftssager
Er du kommet i den situation i en tvist, hvor du ønsker at anlægge en retssag mod en anden part, kan du her læse mere om hele processen for at anlægge en retssag.
Når du ønsker at anlægge en retssag, sker det ofte i samarbejde med en advokat, men det er også muligt at gøre det selv. I alle tilfælde skal der udarbejdes en stævning med bilag, som indleveres til byretten – typisk i den retskreds, hvor sagsøgte bor eller driver virksomhed.
Læs mere om, hvad en stævning skal indeholde her.
Stævningen skal anlægges digitalt på www.minretssag.dk. Her kan såvel advokaterne som sagens parter løbende følge med i, hvad der sker. Den, der har anlagt sagen, benævnes Sagsøger, mens den, sagen er anlagt mod, benævnes Sagsøgte.
Man kan selv anlægge en retssag, ligesom man som sagsøgte selv kan indlevere processkrifter og deltage i den afsluttende hovedforhandling. Bortset fra sådanne ”selvmødere” er det imidlertid kun advokater og advokatfuldmægtige, der har møderet ved domstolene. Det fremgår af en bestemmelse i retsplejeloven. Man kan således ikke benytte sig af sin onkel eller andre til at føre sagen på ens vegne.
Langt de fleste sager behandles af byretten, men for nogle specielle sager er der etableret selvstændige specialretter. Det gælder f.eks. Sø- og Handelsretten, der er specialdomstol for sager omkring transport, immaterialret og ansættelsesret.
I andre specielle sager er det i retsplejeloven bestemt, at retten – ud over den juridiske dommer – bistås af 2 sagkyndige dommere. Det gælder f.eks. i Boligretten.
Entreprisesager afgøres typisk af Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed, hvis det er aftalt i entreprisekontrakten.
I større og komplicerede sager bliver tvisten ofte løst gennem voldgift. Det er typisk dyrere, men går omvendt hurtigere end behandling ved domstolene, og sagen inkl. resultatet er hemmeligt for offentligheden.
Som sagt løses langt de fleste sager imidlertid af den lokale byret, der således står for hele forberedelsen og den afsluttende hovedforhandling med afsigelse af dom.
Når stævningen er registreret på minretssag, får sagsøgte en frist på typisk 14 dage til at indlevere sit svarskrift med bilag.
Sagsøgtes svarskrift giver måske anledning til, at sagsøger ønsker at afgive endnu et processkrift, kaldet replik.
Hvis sagsøgte ønsker at svare på repliken ved at afgive endnu et processkrift, kaldes dette duplik.
Under denne forberedelse skal det vurderes, om der er brug for at indhente sagkyndig bistand. Det kan f.eks. være gennem afholdelse af syn og skøn eller indhentelse af en sagkyndig udtalelse fra f.eks. Retslægerådet osv.
Retten berammer sagen til hovedforhandling, når parterne er færdige med at skrive processkrifterne. Der kan være op til adskillige måneders ventetid på hovedforhandlingen – nogle gange mere end et år, og retten afsætter den tid, som advokaterne skønner nødvendig.
Under hovedforhandlingen mødes parterne og deres advokater og gennemgår sagen, mens dommeren opmærksomt følger med. Parterne afgiver forklaring, ligesom evt. vidner bliver afhørt. Relevante skriftlige dokumenter bliver gennemgået, og til sidst afgiver hver advokat sin procedure om, hvorfor advokaten syntes, at hans klient skal vinde sagen.
Når det hele er overstået, sker det i nogle tilfælde, at dommeren tilbyder at komme med en tilkendegivelse. Her forklarer dommeren, hvordan sagen vil blive afgjort, og begrunder det nærmere. Det er ren envejskommunikation og kan ikke diskuteres. Dommeren spørger herefter, om parterne kan acceptere tilkendegivelsen. Kan de det, vil tilkendegivelsen typisk blive tilført retsbogen som et retsforlig. Herefter er sagen slut, og der kan ikke ske appel, idet sagen anses for at være afsluttet ved en aftale mellem parterne.
Kommer der ingen tilkendegivelse – eller ønsker den ene af parterne ikke at acceptere tilkendegivelsen – vil hovedforhandlingen blive afsluttet ved, at dommeren giver en dato for dommens afsigelse. Efter reglerne skal dette ske maks. 4 uger efter hovedforhandlingen.
Dommen vil være en summarisk gengivelse af sagens faktiske omstændigheden, indholdet i de afgivne forklaringer og advokaternes procedure. Herefter følger rettens begrundelse for resultatet og til sidst konklusionen: dommen.
Som et led i dommen tager dommeren stilling til fordeling af sagens omkostninger.
Del artiklen