Kan man ikke blive enig med modparten i at løse konflikten eller tvisten i mindelighed gennem et forlig og derfor har brug for domstolenes bistand, må der anlægges en retssag ved at indlevere en stævning.

Her har vi samlet en oversigt med de ting, som en stævning indeholder, og hvordan processen for at indlevere en stævning forløber.

Indlevering af en stævning

Retssagen anlægges ved, at der bliver indleveret en stævning med bilag til byretten – typisk byretten i den retskreds, hvor modparten (”sagsøgte”) bor eller driver virksomhed. Det bliver gjort gennem portalen www.minretssag.dk.

Du kan selv anlægge retssagen, indlevere processkrifter og møde til den endelige hovedforhandling. Hvis du ikke selv ønsker eller har mulighed for at være såkaldt en ”selvmøder”, kan du dog ikke få hvem som helst til at repræsentere dig. Efter reglerne i Retsplejeloven er det kun advokater og advokatfuldmægtige, der kan møde for domstolene, og du skal derfor have fat i en egnet advokat eller fuldmægtig til at varetage sagen i stedet for.

Hvad indeholder en stævning?

Stævningen består af 3 hovedelementer: Påstand, sagsfremstilling og anbringender.

Påstand

1. For det første skal stævningen indeholde sagsøgerens Påstand, altså hvad er det, sagsøgeren vil have ud af sagen. Det kan f.eks. gå ud på, at sagsøgte skal betale et pengebeløb, at han skal udlevere en bil eller anerkende sagsøgerens vejret.

Påstanden skal være så klart formuleret, at dommeren i den endelige dom som udgangspunkt blot kan gentage påstanden, men påstanden – og dommen – skal også være så klart formuleret, at fogedretten efterfølgende kan tvangsfuldbyrde dommen ved at foretage udlæg i sagsøgtes ejendele, hvis han ikke opfylder dommen.

Går påstanden ud på betaling af et pengebeløb, vil den typisk være tilknyttet en bestemmelse om, at der også skal beregnes renter af beløbet, indtil betaling sker.

Sagsfremstilling

2. Derefter følger en Sagsfremstilling, der beskriver sagens baggrund og forløb. Sagsfremstillingen skal således forklare dommeren, hvad sagen går ud på, og hvilke juridiske problemstillinger den rejser.

Undervejs i sagsfremstillingen henvises til relevante bilag, der således fremlægges sammen med stævningen. Drejer sagen sig f.eks. om erstatning for mangler ved et købt hus, kan bilag 1 være ejendomsmæglerens salgsopstilling, bilag 2 den underskrevne købsaftale osv.

Anbringender

3. Derefter følger sagsøgerens Anbringender. Det er den juridiske argumentation for, at dommeren skal give sagsøgeren medhold i påstanden.
4. Til sidst følger en række mere formelle punkter, der skal oplyses i forbindelse med indlevering af stævningen. De består bl.a. i oplysning om, hvilken bevisførelse i form af part- og vidneforklaringer, sagsøgeren vil bruge under sagens hovedforhandling.

Man skal også angive evt. forslag til en særbehandling af sagen, f.eks. om der bør medvirke 3 dommere i afgørelsen.

Det skal også oplyses, om sagsøgeren er momsregistreret eller ej. Det har betydning for fastsættelse af sagens omkostninger.

I forbindelse med sagens indlevering opkræves retsafgift efter gældende takster, og når denne er betalt, og sagens oprettelse på ”min retssag” godkendt, er sagen i gang.