I mange tvister opstår der behov for en sagkyndig udtalelse og bedømmelse.

Der kan måske være tale om indhentelse af en sagkyndig erklæring fra en specialist på området. Det kan f.eks. være en udtalelse fra den relevante brancheforening eller en dygtig fagmand på området.

Hvis tvisten drejer sig om uenighed angående en konkret genstand – f.eks. det købte hus eller bil, den producerede maskine eller kvaliteten på et parti varer – kan der være behov for at lade den pågældende genstand undersøge nærmere. Det sker typisk i form af et Syn og skøn.

Syn og skøn kan afholdes allerede inden retssagen bliver anlagt, ligesom det naturligvis kan afholdes under retssagens forberedelse. Det kan imidlertid ikke anbefales at afholde ”sin egen” skønsforretning. For at sikre en god bevisværdi bør modparten altid involveres i afholdelsen af syn og skøn, og herunder både have lejlighed til at deltage i besigtigelse og stille sine egne spørgsmål.

Hvordan foregår et syn og skøn?

Fremgangsmåden ved syn og skøn er den, at man finder en egnet skønsmand. Kan man ikke blive enig med modparten, aftales det ofte at lade den relevante brancheforening, Teknologisk Institut eller lign., foreslå en egnet skønsmand.

Når der er enighed om skønsmanden, beder man ham/hende om at fremsende et overslag over de forventede udgifter ved skønsforretningen samt den formodede tidshorisont for besvarelsen.

Herefter udarbejder den, der ønsker syn og skøn – rekvirenten – udkast til et såkaldt spørgetema, der indeholder de spørgsmål, som skal besvares. Er der f.eks. tale om mangler ved det købte hus, vil spørgsmålene typisk gå ud på, at skønsmanden skal vurdere, om der er tale om mangler, hvorfor og hvornår de er opstået, hvordan de kan udbedres, og hvad det vil koste.

Modparten skal altid godkende formuleringen af de enkelte spørgsmål, men domstolene tillader meget vide rammer for, hvad der bliver spurgt om.

Ligesom rekvirenten kan stille spørgsmål, kan modparten selvfølgelig også formulere en række supplerende spørgsmål til skønsmanden. Også her gælder, at disse spørgsmål skal godkendes af rekvirenten.

Sammen med skønstemaet får skønsmanden – der formelt udmeldes af retten – tilsendt sagens bilag i relevant omfang. Herefter indkalder skønsmanden til skønsforretningen på det sted, hvor den genstand, der skal undersøges, befinder sig. Begge parter og deres advokater deltager i skønsforretningen, således at eventuelle tvivlsspørgsmål afklares for skønsmanden.

Skønsmanden udarbejder skønsrapport

Det er ikke meningen, at de enkelte spørgsmål skal diskuteres nærmere, og skønsmanden udtaler sig ikke om noget under skønsforretningen. I stedet udarbejder skønsmanden sin skønsrapport, der består af en besvarelse af de stillede spørgsmål, evt. suppleret med relevante fotos. Samtidig vedlægger han sin regning.

Skønsrapporten giver måske anledning til, at parterne ønsker at stille supplerende spørgsmål. Dette sker typisk uden ny fælles besigtigelse, idet skønsmanden i stedet fremsender en supplerende skønsrapport.

Når skønsmanden er færdig med sit arbejde, fastsætter retten størrelsen på skønsmandens honorar, typisk i overensstemmelse med det overslag skønsmanden selv kom med ved sagens begyndelse. Honoraret betales som udgangspunkt af den part, der har stillet spørgsmålene.

Løses sagen ikke forligsmæssigt på baggrund af skønsrapporten, vil skønsmanden ofte blive indkaldt som vidne under hovedforhandlingen for at forklare skønsrapporten og besvare eventuelle yderligere spørgsmål.

I forbindelse med domsafsigelsen tager dommeren stilling til, hvem der i sidste ende skal betale omkostningerne ved syn og skøn.