Driver man personlig selvstændig virksomhed, hæfter man også personligt – dvs. med alt, hvad man ejer, såvel i virksomheden som ”privat” for virksomhedens gæld. Omdanner man imidlertid den personligt drevne virksomhed til en selskabsform som f.eks. ApS eller A/S, er det vigtigt at informere kreditorerne for at sikre, at den personlige hæftelse bortfalder.
Den personlige hæftelse er hovedbegrundelsen for, at de fleste vælger at drive virksomhed i selskabsform – enten som ApS eller som A/S. Er det tilfældet, er det kun virksomheden, der hæfter med sine aktiver for virksomhedens gæld. Ejerne i selskabet (aktionærerne) hæfter således ikke med deres personlige formue, medmindre de direkte har påtaget sig dette, f.eks. ved at underskrive en selvskyldnerkaution i banken for selskabets gæld til banken.
Gråzone ender i retssager
Mellem disse to vidt forskellige hæftelser, foreligger et gråzoneområde, der ofte giver anledning til retssager. Situationen er typisk den, at selskabet er gået konkurs, hvorefter nogle af kreditorerne hævder, at de ikke anede, at de handlede med et selskab. De hævder således, at de troede, at direktøren/ejeren som de handlede med, drev sin virksomhed i personligt regi og derfor også hæfter personligt for virksomhedens gæld.
En af de tilfældegrupper, der oftest optræder, er den situation, hvor direktør A oprindeligt startede sin virksomhed i et personligt regi og uden stiftelse af selskab. Efter nogle års drift er virksomheden vokset til en størrelse, der gør det ønskeligt at drive virksomhed som selskab, og den personlige virksomhed omdannes derfor til et ApS eller A/S. Efter reglerne kan dette gøres skattefrit. Fremover vil det herefter være selskabet og kun selskabet, der hæfter for virksomhedens gæld – det gør ejeren/direktøren ikke længere.
Reelt fortsætter den daglige drift jo som om, at intet var sket. Der skal godt nok lige laves nyt navn, logo, brevpapir, hjemmeside, osv., men det er for det meste i småtingsafdelingen. Det er imidlertid utrolig vigtigt at huske at orientere alle samarbejdspartnere om, at virksomheden nu drives i selskabsform. Kreditorerne ved, at den personlige hæftelse dermed bortfalder og det kunne jo godt være, at dette ville medføre, at man ønskede sikkerhed for fremtidige leverancer, begrænset kreditsalg, nedsættelse af kreditramme, etc. Den beslutning skal de have mulighed for at tage, og det kan de kun, hvis de bliver orienteret om virksomhedsomdannelsen.
Det er i den forbindelse vigtigt at gemme en kopi af denne orientering, man har givet sine samarbejdspartnere, således at man senere kan dokumentere, hvorledes disse blev orienteret om virksomhedsomdannelsen.
En netop afsagt dom fra Vestre Landsret viser problemstillingen i en nøddeskal
Entreprenør A købte i 2007 en skovl og en trillebør, hvorefter han startede en personlig virksomhed, der drev sokkelarbejde. I 2012 var virksomheden blevet så stor, at revisor foreslog den omdannet til ApS, hvilket skete.
Kreditorer og andre samhandelspartnere blev ikke orienteret herom, men firmanavn, brevpapir, hjemmeside, etc. viste nu, at virksomheden blev drevet som selskab. Det samme gjorde folkenes arbejdstøj, varebiler, pladsskilte, osv.
Virksomheden havde allerede fra starten i 2007 haft et samarbejde med et firma, der udlejede materiel. Dette samarbejde fortsatte efter selskabsomdannelsen i 2012, men fakturaerne for leje blev stadig udstedt til den personlige virksomhed og fremsendt på sædvanlig vis.
I 2018 blev entreprenørselskabet erklæret konkurs. Udlejningsfirmaet anmeldte ikke sit krav i konkursboet, men gjorde gældende, at entreprenøren personligt hæftede for det samlede tilgodehavende på kr. 500.000.
Entreprenøren blev dømt i byretten, men frikendt i Vestre Landsret. Begrundelse herfor var, at Anpartsselskabet løbende i det over 6 år lange samarbejde efter virksomhedsomdannelsen, havde sendt flere mails og breve til udlejningsfirmaet, hvor det tydeligt fremgik, at der var tale om et ApS. Dette fremgik tilsvarende af den fremtoning udadtil, som virksomheden gav, herunder med logo på biler, arbejdstøj, mm. En tidligere medarbejder i udlejningsfirmaet afgav da også forklaring om, at han ikke var i tvivl om, at virksomheden var et ApS. Disse beviser bekræftede således den forhåndsformodning, som man måtte have om, at virksomheder af denne størrelse drives i selskabsform, og det måtte derfor have stået klart for udlejningsfirmaet, at de handlede med et ApS.
Betalingskravet måtte derfor anmeldes i selskabets konkursbo og ikke gøres gældende overfor ejeren personligt.
Tre tips
Skal man på baggrunden af dommen give tre tips, må det være:
- Orienter alle samhandelspartnere om væsentlige ændringer i virksomhedens struktur, der har betydning for hæftelsen.
- Ton rent flag – og marker virksomhedsformen udadtil så tydeligt så muligt.
- Vær opmærksom og ret misforståelser, der fremgår af henvendelser fra samhandelspartnere.