Ansættelsesret
Graviditet og barsel

Del artiklen

Nye barselsregler for ”regnbuefamilier”, soloforældre og forældre til tvillinger, trillinger m.m.

28. marts 2024

Barselsregler for solo-, tvillinge- og trillingeforældre, regnbuefamilier er opdaterede.

I sommeren 2022 blev der indført nye barselsregler med det formål at skabe større balance mellem privatliv og arbejdsliv. Med loven fulgte udgangspunktet om 24-24 uger til begge forældre.

Læs op på barselsreglerne her.

I 2024 omfatter barselsreglerne nu også mulighed for at overdrage en del af orloven til nærtstående for regnbuefamilier, soloforældre samt forældre til tvillinger, trillinger mm.

Orlov for regnbuefamilier

Med virkning for børn født efter den 1. januar 2024 er der givet større mulighed for at såkaldte ”regnbuefamilier” kan tildele noget af orloven til ”sociale forældre”, som vil kunne være en forælders ægtefælle eller samlever, en kendt doner eller dennes ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet og som ikke er barnets forælder efter barselsloven.

Orlov for soloforældre

Soloforældre har ret til 46 ugers orlov efter fødslen. Med virkning fra den 1. januar 2024 har soloforældre mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem, som efter loven vil være forælderens egne forældre, voksne søskende eller – hvis den anden forælder er død – dennes forældre eller voksne søskende.

Orlov for forældre til tvillinger, trillinger mm.

Fra den 1. maj 2024 får tvillingeforældre ret til længere orlov. Samlet får forældrene 26 uger ekstra. Der er tale om 13 uger til hver. De 13 uger tildeles som øremærket orlov og vil derfor ikke kunne overdrages til den anden forælder.

Som arbejdsgiver skal du naturligvis sørge for at opdatere den interne ordning, således den lever op til de gældende regler.

Hold dig opdateret på seneste nyt inden for personalejuraen

Tilmeld dig Det nordjyske HR & jura sparringsnetværk og bliv både opdateret på nye regler og betydningsfulde afgørelser samt få adgang til sparring med ligeværdige, som ofte sidder med samme type problemstillinger som dig selv (og som med garanti altid har interessante perspektiver og input til løsningen). 

Læs mere her>>

Ansættelsesret
Graviditet og barsel

Del artiklen

Specialisterne

Mere viden

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.