Hvordan skal godtgørelse til fleksjobbere beregnes, hvis han eller hun bliver udsat for forskelsbehandling?
Højesteret har med to sager skullet tage stilling til, hvorvidt godtgørelsen for brud på forskelsbehandlingsloven skulle beregnes på baggrund af den samlede månedsløn for fleksjobbere eller alene på arbejdsgiverens lønandel.
Baggrunden for problemstillingen for godtgørelse til fleksjobbere
Baggrunden for problematikken var lovændringen for fleksjobbere, der trådte i kraft den 1. januar 2013.
Hvis en person fik tilkendt fleksjob før den 1. januar 2013, blev vedkommende som udgangspunkt ansat på fuld tid, uanset hvor mange timer, den pågældende kunne arbejde i jobbet. Arbejdsgiveren betalte den fulde løn og fik herefter tilskud på enten halvdelen eller totredjedele af lønnen afhængig af den nedsatte arbejdsevne.
Efter den 1. januar 2013 har arbejdsgiveren alene skullet betale for den reelle arbejdstid ud fra vedkommendes arbejdsevne. Vedkommende i fleksjob får resten fra kommunen.
Der har inden for ligebehandlingsområdet været en lang praksis for, at der skulle tages udgangspunkt i lønnen fra arbejdsgiveren. Dette har også været tilfældet inden for forskelsbehandlingsområdet – i hvert fald frem til 1. januar 2013.
Højesterets afgørelser
Højesteret har nu vurderet, at en fravigelse af den udviklede praksis om, at godtgørelsen skal tage udgangspunkt i lønnen fra arbejdsgiveren, og således tillægges tilskuddet fra kommunen, måtte kræve klare holdepunkter i lovgivningen eller i forarbejderne. Dette har Højesteret ikke fundet er tilfældet.
Konklusionen er herefter, at såfremt en fleksjobansat, som har fået bevilliget sit fleksjob efter 1. januar 2013, bliver opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven, vil godtgørelse til fleksjobbere alene skulle udmåles med baggrund i den konkrete løn udbetalt fra arbejdsgiveren og ikke den ”fulde løn”.
I de konkrete sager for Højesteret havde HK i begge sager stævnet for 9 måneders ”fuld” løn.
Efter Højesterets var nået frem til sin konklusion om grundlaget for godtgørelsen, fik den ene cirka 60.000 kr., mens den anden fik rundet sin godtgørelse op til 30.000 kr.
Tilbage står nu spørgsmålet, om lovgiver vurderer, at en godtgørelse på 30.000 kr. for løn svarende til 9 måneders løn står i rimeligt forhold til overtrædelsen og reelt har en afskrækkende virkning, eller om vi kan forvente en lovændring. Vi følger naturligvis udviklingen.