Advokatfirmaet Vingaardshus logo
Ansættelsesret
Ferieloven

Del artiklen

Varsling af ferieafholdelse og skelnen mellem øvrig ferie og hovedferie

20. april 2021

Hvordan kan lønmodtagere placere øvrig ferie og hovedferie? Hvordan og hvornår skal arbejdsgiver varsle ferieafholdelse? Og hvordan skelnes mellem øvrig ferie og hovedferie?

Hvis du er er i tvivl om de ovenstående spørgsmål efter ferieloven med samtidighedsferie trådte i kraft 1. september 2020, kan du finde svar fra advokat Ann Bruun Birk i den nedenstående artikel.

Har du brug for at vide mere om ferieafholdelse for opsagte og fritstillede medarbejdere, kan du læse mere om det her>>>

Placering af ferie

Lønmodtagere har ret til at placere mindst 4 ugers optjent ferie i ferieåret (Ferieåret: 1. september til den 31. august).
 
Lønmodtagere har ret til at holde mindst 3 ugers betalt ferie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafholdelsesperioden (Ferieafholdelsesperioden: 1. september til 31. december året efter).

Lønmodtagere har ret til at holde hovedferien i hovedferieperioden (Hovedferieperioden: 1. maj til 30. september).

Flere af bestemmelserne om placering af ferie kan dog i en aktuel, konkret situation fraviges ved aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager. 

Det er dog en betingelse, at aftalen ikke begrænser retten til sammenhængende hovedferie til mindre end 10 dage.

Lønmodtagere har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Udgør de øvrige feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng.

Gør driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

Varsling af ferie

Arbejdsgiver fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes i ferieafholdelsesperioden.

Arbejdsgiver skal meddele lønmodtageren så tidligt som muligt, hvornår ferien skal afholdes.

Arbejdsgiver skal dog give meddelelsen:

  • senest 3 måneder før hovedferien begynder, og 
  • senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, 
  • med mindre særlige omstændigheder hindrer dette

Arbejdsgiver kan varsle ferien med et kortere varsel grundet særlige omstændigheder fx ved:

  • Væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold, som fx akut råstofmangel. 
  • Hvis LM tiltræder en stilling, efter at der er fastsat en ferielukning, og AG derfor ikke kan nå at overholde fristen over for den tiltrådte LM. 
  • Hvis LM ikke har kunnet holde sin hovedferie på grund af sygdom, og det derfor er nødvendigt at varsle den nye hovedferie med forkortet varsel, så den kan holdes inden for hovedferieperioden.

Ferie kan varsles, selvom den på varslingstidspunktet endnu ikke er optjent. Ferie skal dog være optjent på selve afholdelsestidspunktet (dog undtaget forskudsferie).

Der er ingen formkrav for varsling af ferie. Varsling kan ske individuelt eller kollektivt, fx ved opslag i kantinen, i en personalehåndbog eller på arbejdsgiverens intranet. 

Ferien kan også varsles mundtligt – dette kan dog ikke anbefales, da det vil være problematisk at dokumentere for arbejdsgiver.
 
Du skal være opmærksom på, at der kun kan varsles hele feriedage.

Er ferien hovedferie eller øvrig ferie? – Hvilken ferie optjenes først?

Men hvorledes ved vi, om der er tale om hovedferie, som skal varsles med 3 måneder eller øvrig ferie, som kun skal varsles med 1 måned? 

Altså hvilken ferie optjenes først? 

Har vi en medarbejder som i perioden 1. september til og med november har optjent 3 * 2,08 feriedage, det vil sige i alt 6,24 feriedage. Er disse feriedage øvrig ferie eller hovedferie?

Det fremgik af den tidligere ferielov, at såfremt en lønmodtager havde optjent mindre end 15 dage, ville samtlige af disse feriedage blive anset for hovedferie, og dermed skulle disse varsles med minimum 3 måneders varsel. 

Det fremgår ikke direkte af den nye ferielov, hvilken ferie der optjenes først, men ud fra lovforarbejdet og formålet med samtidighedsferie, må udgangspunktet være, at det er øvrig ferie, som optjenes først.

Dog er der visse undtagelser til dette eksempelvis, at lønmodtagere, som ansættes på et tidspunkt af året, hvor det ikke er muligt for den pågældende at optjene 3 ugers betalt ferie til afholdelse i hovedferieperioden, har ret til at afholde hele den ferie, der optjenes, i sammenhæng i hovedferieperioden. Dette anses således som hovedferie.

Eksempel:
Ansættes lønmodtageren eksempelvis den 1. marts, kan lønmodtageren ikke nå at optjene mere end 6 x 2,08 dages optjent ferie i ferieåret, og lønmodtageren kan dermed kun optjene hovedferie. Denne ferie skal således varsles med minimum 3 måneders varsel.

Ansættelsesret
Ferieloven

Del artiklen

Specialisterne

Mere viden

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

Din meddelelse er modtaget

Tak for din henvendelse – Vi har modtaget din meddelelse, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

De bedste hilsner fra

Advokatfirmaet Vingaardshus