M&A

Del artiklen

Vingaardshus bistår ejerne af Luksusbaby med delvist salg af Luksusbaby A/S

29. september 2021

Advokatfirmaet Vingaardshus har bistået den fremadstormende, nordjyske iværksættervirksomhed Luksusbaby med overdragelse af 45 % af aktierne til nye medinvestorer. Investorerne er ejerne af Coolshop-koncernen, Jacob Risgaard, Mark Nielsen og Anders Holch Povlsen, samt serieinvestor Jan Lehrmann. Jacob Risgaard og Jan Lehrmann er begge kendt fra tv-programmet Løvens Hule.

Luksusbaby har eksisteret i 7 år og er vokset massivt siden opstarten. I maj 2021 præsenterede virksomheden for første gang et tocifret millionoverskud samt en omsætning på over 100 mio. kr. Det har resulteret i stor interesse fra mulige investorer, og efter forhandlinger med Jan Lehrmann og Coolshop er overdragelsen af 45 % af aktierne nu faldet på plads. 

Partner Tim Rosenkrantz Buur og resten af M&A teamet hos Vingaardshus har hele vejen igennem rådgivet ejerne af Luksusbaby i forbindelse med transaktionen. 

“Vi ønsker Luksusbaby og de nye investorer tillykke med transaktionen, og siger samtidig tak for et rigtig godt samarbejde igennem hele processen til alle de involverede”, siger advokat Tim Rosenkrantz Buur. 

M&A

Del artiklen

Specialisterne

Mere viden

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.