Spaltning betyder, at et selskab bliver opdelt i flere separate selskaber.

Formålet med en spaltning kan for eksempel være, at hver kapitalejer ønsker at have sit eget holdingselskab i stedet for et fælles holdingselskab med flere ejere. Herved bestemmer den enkelte kapitalejer uafhængigt af de øvrige, om han ønsker at trække udbytte ud af sit holdingselskab, og hvorledes holdingselskabets eventuelle likviditet skal investeres. Det fælles selskab bliver opdelt i flere selskaber, hvor hver kapitalejer får sit eget.

Andre gange foretages en spaltning, fordi man finder det mest hensigtsmæssigt, at f.eks. en ejendom er placeret i et selvstændigt selskab. I et sådan tilfælde kan man lave en grenspaltning, hvor ejendommen (med kreditforeningsgæld) overføres til sit eget selvstændige selskab. Det eksisterende selskab fortsætter uændret, men således at man nu ikke længere ejer ejendommen men lejer sig ind. Ved en sådan grenspaltning af et selskab vil kapitalejerne modtage aktier eller anparter i det nye selskab udover de ak-tier/anparter, de har i forvejen.

Selskabsloven stiller som udgangspunkt krav om udfærdigelse af en lang række dokumenter i forbindelse med en spaltning så som spaltningsplan, spaltningsredegørelse, spaltningsbalance, evt. mellembalance, vurderingsmandsudtalelse og en kreditorerklæring.

Heldigvis kan de fleste af disse dokumenter fravælges hvis aktionærerne er enige herom.
Gennemførelse af en spaltning tager normalt adskillige måneder. Hvis der alene indgår anpartsselskaber, vil man imidlertid kunne gennemføre en såkaldt straksspaltning. Som navnet antyder så sker en straksspaltning øjeblikkeligt uden, at man skal vente i flere måneder.