Inkasso

Vi oplever alle problemer med kunder, der ikke betaler regningerne. Det er både frustrerende og tidskrævende at rykke for pengene. Det vil vi gerne lave om på, så du kan få dine penge og i stedet bruge ressourcerne på kerneområderne i virksomheden.

Vi arbejder nemlig ud fra filosofien om, at du som kreditor har ret til dine penge.

Vi håndterer både store og små inkassoporteføljer, og vi skræddersyr gerne et inkassoprodukt, der er tilpasset din virksomheds behov og forventninger. I den forbindelse får du en fast sagsbehandler, som følger dine inkassosager fra start til slut.

Vi tilbyder en bred vifte af inkassoydelser. Nedenfor kan du læse mere, hvad du selv kan gøre, inden sagen kommer til inkasso, samt hvad der sker med sagen, når vi får den til inkasso.

Få dine penge – opret hurtigt og nemt en inkassosag

Du kan nemt og hurtigt oprette en inkassosag her på siden. Du skal blot bruge formularen til højre:

Upload en elektronisk udgave af den ubetalte faktura – det kan både være pdf- eller billedformat, og
Udfyld og indsend formularen

Hvad sker der så med min inkassosag?

Når du har indsendt din inkassosag, vil du hurtigst muligt høre fra os, inden vi sætter gang i inkassobehandlingen. Længere nede kan du læse mere specifikt om, hvordan inkassoproceduren foregår.

Skal jeg bruge inkassoformularen?

Nej, du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på mail eller ringe og snakke med en af vores sagsbehandlere. Sidst men ikke mindst kan du også bede os om at ringe dig op – brug blot kontaktformularen her på siden.

Hvad gør du, hvis kunden ikke betaler?

Hvis din kunde ikke betaler til tiden, kan du sende en rykkerskrivelse efter fakturaens forfaldsdato.

Hvis det ikke medfører nogen reaktion fra kunden, bør du følge sagen op med en rykker 2, og evt. en rykker 3, som du ligeledes kan sende 10 dage efter forrige rykker.

Du kan i forbindelse med hver rykker pålægge debitor (kunden) et rykkergebyr på kr. 100. Du skal dog være opmærksom på, at rykkergebyret maksimalt kan pålægges tre rykkere.

Hvis debitor er erhvervsdrivende, er det tilmed muligt at opkræve et kompensationsgebyr på kr. 310 ud over det skyldige beløb og rykkergebyrer.

Har debitor fortsat ikke betalt, anbefaler vi at sende sagen til inkasso hos os. Det er ikke en forudsætning, at du har sendt tre rykkere. Det er dog et krav, at du i din seneste skrivelse til debitor har advaret om, at sagen overgives til retslig inkasso samt givet debitor en frist på 10 dage til at betale.

Hvordan foregår inkassoproceduren?

Vi kontrollerer først din fordring (den ubetalte faktura) og sender efterfølgende en inkassoskrivelse med tillagt inkassoomkostninger, inkassogebyr på kr. 100 og en frivillig skylderklæring/forlig til debitor (skyldneren). Inkassogebyret og de eventuelle rykker- og kompensationsgebyrer fra tidligere lægges oveni beløbet fra den ubetalte faktura.

Herefter er der en række forskellige scenarier, der har betydning for inkassosagens videre forløb:

Debitor betaler

Inkassosagen kan herefter afsluttes som fuldt indgået.

Debitor underskriver skylderklæringen

Hvis debitor underskriver skylderklæringen, betyder det, at debitor anerkender at skylde det pågældende beløb til dig.

Hvis du ønsker det, aftaler vi en afdragsordning med debitoren, som vi administrerer.

Debitor underskriver ikke skylderklæringen

Hvis debitor ikke underskriver skylderklæringen afhænger det af fordringens størrelse, om sagen kan fortsættes med indlevering af et betalingspåkrav til fogedretten (fordring på under kr. 100.000) eller om sagen kun kan fortsættes med indlevering af stævning til civilretten (fordring på over kr. 100.000). Der kan ikke indleveres et betalingspåkrav, hvis debitor har gjort indsigelse mod fordringen.

Både et betalingspåkrav og en stævning skal indleveres til retten på det sted, hvor debitor bor/hvor debitors virksomhed er beliggende.

Ved et betalingspåkrav har debitor 14 dage til at gøre indsigelser mod kravet. Hvis ikke debitor reagerer, afsiger fogedretten en udeblivelsesdom. Dette betyder, at du opnår et fundament for dit krav, at debitor kan registreres som dårlig betaler i RKI, samt at fordringen tidligst forældes efter 10 år. Hvis debitor gør indsigelse mod kravet efter indlevering af et betalingspåkrav, overgår sagen til behandling ved civilretten som en almindelig retssag.

Hvis debitor ikke reagerer på en stævning, kan civilretten afsige udeblivelsesdom. Hvis debitor reagerer og har indsigelser mod kravet, vil sagen forløbe som en almindelig civil retssag med processkrifter, retsmøder og en hovedforhandling.

Såfremt der opnås dom, herunder også udeblivelsesdom, og debitor ikke betaler iht. dommen, vil sagen efter anmodning overgå til behandling i fogedretten, hvor der ved et fogedretsmøde kan foretages udlæg i debitors aktiver og/eller administreres en afdragsordning.

Debitor har gjort eller gør indsigelse mod kravet

Hvis debitor har gjort eller gør indsigelse mod kravet, eksempelvis efter vores fremsendelse af inkassoskrivelse, er sagen ikke egnet til et betalingspåkrav (den forenklede inkassoproces).

Sagen kan herefter kun fortsættes ved indlevering af en stævning til retten på det sted, hvor debitor bor/hvor debitors virksomhed er beliggende.

Vi vil i samråd med dig finde ud af, om sagen skal fortsættes ved indlevering af stævning, herunder vil vi naturligvis også være behjælpelige med en vurdering af debitors indsigelse.

Hvad koster inkasso?

Når debitor betaler kravet fuldt ud, og der ikke har været indsigelser mod kravet, dækker de tilskrevne inkassoomkostninger sædvanligvis vores honorar. Vi tager nemlig ikke en fast procentdel af fordringen – det er dine penge.

Kan debitor kun betale delvist eller slet ikke, koster det dig kun fra kr. 350 (+ moms) at lade vores inkassoafdeling fremsende en inkassoskrivelse.

Hvis vi skal administrere en afdragsordning, eller sagen skal sendes videre, vil vi altid tage en dialog med dig på forhånd, så du er informeret om udgifterne forbundet med at fortsætte inkassosagen.