Fogedsagsbehandling sker, når fogedretten hjælper til med at indkassere pengene fra en skyldner, der ikke har betalt til tiden. For at kunne starte en fogedsag mod en skyldner, er det dog en betingelse, at der foreligger et såkaldt fundament for kravet. Dette kan være en dom, et forlig eller gældsbreve. Det kan du læse mere om under inkasso.

Hvordan foregår en fogedsag?

Når vi opnår et fundament, sender vi sagen til fogedretten, der berammer – dvs. fastsætter et tidspunkt for – et fogedretsmøde. På dette møde bliver debitor spurgt ind til sine personlige og økonomiske forhold, og debitor afgiver oplysningerne under strafansvar. Fogedretsmødet er et kort møde på ca. 5-10 minutter, hvor fogedretten hjælper kreditor til at indgå en afdragsordning med debitor eller med at foretage udlæg i debitors aktiver. Hvis debitor ikke kan betale, og ikke har aktiver, der kan foretages udlæg i, må debitor afgive en såkaldt insolvenserklæring.

Hvis der bliver indgået en aftale om en afdragsordning, men debitor ikke betaler som aftalt, kan kreditor kræve, de aktiver, der er foretaget udlæg i, bliver solgt på tvangsauktion.

Hvor lang tid tager fogedsagsbehandling?

En af de største udfordringer ved en fogedsag er, at debitor gemmer sig og ikke reagerer på indkaldelsen til fogedretsmødet. Det kan forlænge sagsbehandlingen, og fogedretten kan i sidste ende politifremstille debitor, hvis vedkommende ikke møder op til det indkaldte møde. Derfor kan en inkassosag, der er blevet til en fogedsag, i sidste ende vare flere år.

Det er altid muligt som kreditor at sige stop i inkasso- og fogedsager. Og da en inkassosag kan trække i langdrag, når den ender som en fogedsag, er det vores opgave at vejlede kreditor i forhold til, om sagen bør føres videre eller ej.