Fra d. 27. december 2021 har det været et krav for virksomheder med 250 eller flere ansatte at have en såkaldt whistleblowerordning.
Fra d. 27. december 2023 gælder kravet for alle virksomheder med 50 eller flere ansatte.
En whistleblowerordning giver mulighed for at indberette om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold som sexchikane. Konsekvensen af ikke at opfylde kravene til en whistleblowerordning er betragtelige bøder, som forventes at komme til at ligge på mellem 60.000 kr. og 100.000 kr.
Læs mere om kravene til og reglerne for whistleblowerordninger her>>>
Etablér en whistleblowerordning allerede nu
Selvom deadline for alle virksomheder med 50 eller flere ansatte først er d. 17. december 2023, er der dog intet, der hindrer virksomheder i at etablere en whistleblowerordning allerede nu.
Tværtimod.
Udover at være klar i god tid inden deadline, kan din virksomhed med en whistleblowerordning tilbyde de ansatte en tryghed og sikkerhed samt sikre, at alvorlige fejl og eventuelle overtrædelser eller krænkelser bliver opdaget og behandlet.
Forskellige løsninger for whistleblowerordninger
Hos Advokatfirmaet Vingaaardshus hjælper vi dig med at sikre, at whistleblowerordningen er tilpasset din virksomhed og lever op til de mange krav i lovgivningen. Det kan gøres på flere måder.
Hvis virksomheden selv ønsker at drive whistleblowerordningen, tilbyder vi rådgivning i forbindelse med etableringen samt den løbende rådgivning om whistleblowerordningen.
Hvis virksomheden ikke selv ønsker at stå for driften af virksomhedens whistleblowerordning, kan I overlade driften til os. Her modtager vi indberetninger og sikrer, at whistlebloweren modtager en bekræftelse, at der følges op på indberetninger, og at whistlebloweren får feedback. Med denne løsning sikres et ”armslængdeprincip”, hvor whistlebloweren har sikkerhed for, at indberetningen ikke modtages af en person, som indberetningen vedrører.
Til den sidste løsning benytter vi en certificeret whistleblowerplatform (Sibilum), der sikrer, at GDPR reglerne overholdes, ligesom det giver mulighed for anonymitet, hvis dette ønskes.