Rykkergebyr – hvad er reglerne?

Hvad er et rykkergebyr? Hvor mange rykkergebyrer må du pålægge? Og hvordan er reglerne i øvrigt for rykkergebyrer?

Vi har samlet de vigtigste punkter, du bør vide om rykkergebyrer her.

Hvad er rykkergebyr?

Et rykkergebyr er et gebyr, man som kreditor kan pålægge en debitor for manglende betaling af en faktura. Rykkergebyret er dog ikke ment til at skulle være en kompensation for det fulde tab en kreditor måtte lide i tilfælde af manglende betaling. Det er vigtigt at skelne rykkergebyrer fra inkassogebyr. 

6 essentielle facts om rykkergebyrer

1. Du må i udgangspunkt pålægge kr. 100,00 i rykkergebyr pr. rykkerskrivelse. Dog således at der højest kan sendes tre rykkerskrivelser, hvor rykkergebyret er pålagt, hvorfor der højest kan kræves total kr. 300,00 i rykkergebyrer.
2. En betingelse for at kræve et rykkergebyr er, at der forløber minimum 10 dage mellem hver rykkerskrivelse. 
3. I erhvervsforhold, dvs. mellem to private virksomheder, som konkret har aftalt andet, kan rykkergebyret aftales at være højere end kr. 100,00, og/eller at kunne sende og kræve mere end 3 rykkergebyrer. 
4. I erhvervsforhold kan en aftale om forhøjet rykkergebyr bl.a. ske i kreditors salgs- og leveringsbetingelser.
5. Ud over rykkergebyret er du som kreditor stadig berettiget til at opkræve andre inkassoomkostninger og evt. kompensationsgebyr mv. hos debitor.  
6. Ved overdragelse til vores inkassoafdeling sørger vi altid for at få alle omkostninger med.

Rykkergebyr: Vores anbefaling 

Vores anbefaling er, at alle virksomheder har en rykkerprocedure. Den kan fx være beskrevet i virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser. Inden rykkergebyret pålægges, anbefaler vi, at der straks efter en fakturas forfald fremsendes en venlig erindringsbesked til debitor. Ved fortsat manglende betaling, bør der konsekvent og i henhold til proceduren, sendes en rykkerskrivelse med pålagt rykkergebyr. Husk også mulighederne for at pålægge et kompensationsgebyr og inkassogebyr.