Selskabs- og fondsret
Anpartsselskaber

Del artiklen

Iværksætterselskaber afskaffes – kapitalkravene til ApS sænkes

15. april 2019

D. 15. april 2019 træder den nye lov, der afskaffer iværsksætterselskaber (IVS) i kraft. Samtidig nedsættes kapitalkravet til anpartsselskaber (ApS) fra kr. 50.000 til kr. 40.000. Dermed er det ikke længere muligt at stifte et IVS, og eksisterende iværksætterselskaber skal inden d. 15. april 2021 omregistreres til anpartsselskaber. Konsekvensen af ikke at omregistrere iværsksætterselskabet inden fristen er tvangsopløsning. 

Iværksætterselskaber med øget risiko

Hele den nye lov bunder i en analyse af selskabsformen IVS, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i september 2018, der viste, at iværksætterselskaberne har medført en øget risiko for bl.a. skattesvig. Det fremgår af analysen, at skatte- og afgiftsrestancerne for IVS-selskaberne er næsten dobbelt så høje som for enkeltmandsvirksomhederne i Danmark. På baggrund af denne analyse indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om afskaffelse af selskabsformen. Det har nu ført til en vedtagelse af loven.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov har i den forbindelse udtalt følgende:

”Det er vigtigt for iværksætteriet, at det er nemt og billigt at stifte virksomhed i Danmark, og det var også den oprindelige tanke med iværksætterselskaberne. Men IVS’erne har blandt andet den ulempe, at man kan stifte gæld i dem og efterfølgende lade dem tvangsopløse uden selv at miste penge. Det medfører en risiko for svig. Derfor vælger vi nu at afskaffe selskabsformen. Til gengæld gør vi det billigere at oprette et anpartsselskab, så det fortsat er nemt og billigt at oprette selskaber i Danmark.”

Kapitalkravet til anpartsselskaber sænkes

Som det fremgår af citatet ovenfor, har man samtidig nedsat kapitalkravet til selskabsformen ApS fra 50.000 kr. til 40.000 kr. På den måde har iværksættere fortsat gode muligheder for at oprette selskaber. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en indskudt kapital gerne må anvendes i selskabet. Man kan således købe aktiver eller lignende for kapitalindskuddet, så længe værdierne ikke forsvinder fra selskabet.  

Der findes i dag ca. 45.000 registrerede IVS-selskaber i Danmark, som fra lovens ikrafttrædelse har en frist på to år til omdanne sig til ApS-selskaber med en minimumskapital på 40.000 kr. 

Selskabs- og fondsret
Anpartsselskaber

Del artiklen

Specialisterne

Mere viden

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.