Advokatfirmaet Vingaardshus logo

46 92 92 00

Alvorlig kritik fra Datatilsynet for ikke tilstrækkeligt at anonymisere whistleblower

8. november 2022
Whistleblowerordning

En myndighed har fået alvorlig kritik fra Datatilsynet, da myndigheden utilsigtet udleverede oplysninger om en whistleblower. 

Sagen kort

Efter anmodning fra en journalist og i henhold til offentlighedsloven, havde myndigheden givet aktindsigt i henvendelser vedrørende god skik for finansielle virksomheder, som myndigheden havde modtaget via whistleblowerindberetninger (før loven om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft – læs mere om, hvad det betyder for virksomheder, at whistleblowerloven er trådt i kraft her>>>). 

Myndigheden havde forinden i pdf-programmet overstreget diverse oplysninger, men journalisten kunne ikke desto mindre se visse oplysninger – herunder whistleblowerens e-mailadresse – da overstregningerne nemt kunne fjernes i programmet.    

Datatilsynet vurderede, at myndigheden ikke på tilstrækkelig vis havde sikret passende og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte whistlebloweren. 

Ukendskab til reglerne eller teknikken havde altså ingen betydning, og havde journalisten fået aktindsigt efter ikrafttræden af lov om beskyttelse af whistleblowere, må det formodes, at myndigheden ville have fået en ganske betragtelig bøde, da der lægges megen stor vægt på, at en whistleblowers identitet beskyttes.

LÆS MERE OM:

Whistleblowerordning

Del artiklen

Specialisterne

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

Din meddelelse er modtaget

Tak for din henvendelse – Vi har modtaget din meddelelse, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

De bedste hilsner fra

Advokatfirmaet Vingaardshus