Hvad betyder det for dine efterladte, hvis du ikke opretter et testamente?
I dagens Danmark med mange forskellige og sammenbragte familieformer, er et testamente én af de ting, der kan gøre tingene mere overskuelige og mindre kaotiske for de efterladte. Det kan også hjælpe de efterladte til at stå på den økonomisk bedst mulige måde – i modsætning til en situation uden et testamente. Mange er desværre ikke klar over det og regner med, at arveloven tilgodeser de efterladte på den bedste måde. Desværre er det ikke tilfældet, da familier i dag er sammensat på mange forskellige måder, og de indbyrdes forhold kan spænde vidt – fra alt mellem ren idyl til indædt had.
Arveloven tager ikke højde for de indbyrdes familiære forhold, og derfor gør man sig selv og sine efterladte en stor tjeneste ved på forhånd at tage stilling til, hvordan arven skal fordeles gennem et testamente. Så er arvingerne fri for at skændes om det.
En familie uden testamente
Her er en historie om et dødsfald i en sammenbragt familie. Familien er ganske vist fiktiv, men omstændighederne ligner en helt almindelig situation i en dansk familie.
Den 8. marts 2019 – på kvindernes kampdag – lukkede Klaus L. Petersen, mæt af dage, sine øjne. Hans bedste ven Frank Hansen stod ved hans side og tænkte tilbage på et langt og godt liv.
Klaus havde altid haft succes – både i sit arbejdsliv som førende kirurg i Limfjordsbyen og ikke mindst hos kvinderne. Selvfølgelig havde der være nedture, som da han måtte forlade Ruth og de to børn, fordi han var faldet for den unge, flotte afdelingssygeplejerske Louise, som uheldigvis blev gravid. De havde dog fået et dejligt hjem med udsigt over fjorden, og de havde valgt, at Louise skulle gå hjemme ved de tre børn, der efterhånden kom til. Selvom det betød, at Klaus nu igen måtte til at tage slidsomme nattevagter.
Lige inden Klaus døde, havde han fortalt, at han havde aftalt møde med en advokat for at få lavet sit testamente og få styr på fordelingen af arven, men det var vist ikke blevet til noget.
Gad vide om Louise nu kunne blive i huset med udsigten over fjorden? Og hvad med den ene søn Peter, der lå i skilsmisseforhandlinger med sin hustru – den utro Bente – skulle hun virkelig rende med halvdelen af Peters arv?
Klaus havde altid sagt, at Frank skulle have hans kunstsamling for at undgå, at børnene skulle komme op at toppes om malerierne.
Gad vide om de to hold børn overhovedet kunne blive enige om noget som helst? Familien gik en svær tid i møde.
Frank så en sidste gang på sin ven ”hvil i fred, gamle dreng.” Han kiggede på uret og skyndte sig ud ad døren. Han måtte se at få fat på den advokat.
Frank selv havde hverken særbørn eller ekskone. Tværtimod havde han lige fejret sølvbryllup med sin skønne Åse og deres to sønner, der skulle overtage familievirksomheden ”Franks Fabrik” den dag, han lukkede sine øjne. De havde allerede arbejdet hårdt i virksomheden i flere år. Faktisk så hårdt at begge børns ægteskaber desværre knagede. Tænk, hvis de skulle til at udrede halvdelen af virksomhedens værdier til deres ægtefæller i forbindelse med en skilsmisse; det kunne virksomheden ikke bære.
Frank besluttede sig for at gøre dét, som Klaus ikke havde nået, inden han stillede træskoene: at få oprettet et testamente, så han kunne sikre sig, at både virksomheden og familien ville være bedst muligt stillet, når han en dag ikke er her mere.
Ovenstående er ganske vist en opdigtet historie, men alligevel ligner den virkeligheden meget!
Historien kunne også have handlet om det unge par Søren og Karoline, der ikke er gift, men har to fælles børn og Sørens ældste søn fra tidligere forhold. Hvordan vil Karoline stå, hvis Søren afgår ved døden i en alt for tidlig alder og skal dele arven efter Søren mellem sig selv og børnene?
Send en kærlig hilsen til de efterladte
I livet vil de fleste deres nærmeste det bedste.
Vi støtter vores børn økonomisk – ja, køber måske ligefrem en lejlighed til dem som forældrekøb. Vi er der for dem, når de møder livets mørke sider, f.eks. i forbindelse med skilsmisser og sygdom. Og vi sætter stor pris på, at børnene holder sammen, selv efter at de har forladt reden. Vi inviterer dem måske på fælles skiferie, hvor de kan hygge sig, mens vi passer børnebørnene. I det hele taget gør de fleste, hvad de kan for at tage vare på deres nærmeste: forældre, ægtefælle, børn, børnebørn mfl.
Men hvad så, når vi ikke er her længere? Hvordan kan vi så bedst tage vare på vores nærmeste?
Det kan vi med et testamente.
Her kan vi sende vores kære en sidste hilsen, der rækker langt ud i fremtiden, når vi beskriver, hvorfor vi har valgt at fordele det, vi måtte efterlade os, som vi har gjort. På den måde sikrer vi også vores efterladte økonomisk i det omfang, det er muligt. Og forhindrer ødelæggende skænderier om, hvem der skal have hvad og hvorfor.
Deres største problem skulle herefter gerne være, hvem der nu skal passe børnebørnene på næste skiferie. Det har de efterladte fortjent.