Gå tilbage til Familie - og arveret
Hvem skal arve mig, og hvordan sikrer jeg mine efterladte bedst muligt med et testamente? Spørgsmål som disse opstår naturligt igennem livet hos mange.
Først i arverækkefølgen er din ægtefælle og/eller dine børn. Har du begge dele, arver din ægtefælle halvdelen, mens børnene arver den anden halvdel til deling. Har du en ægtefælle og ingen børn eller omvendt, arver vedkommende hele din arv.
Samlevende arver ikke efter hinanden medmindre, der er oprettet testamente.
Lovens udgangspunkt om fordeling af arven kan ændres ved oprettelse af et testamente.
Ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvordan din formue skal fordeles, ligesom du kan sikre dine efterladte bedst muligt ved at båndlægge deres arv eller gøre deres arv til særeje.
I et testamente kan du, udover at træffe beslutning om din formue, også give udtryk for din sidste vilje, herunder ønsker til begravelse og gravsted. Ligeledes kan du i dit testamente tilkendegive, hvem du ønsker, der skal have forældremyndigheden over dine børn.
Ved oprettelsen af et testamente skal enten to vidner eller en notar fra Skifteretten skrive under på, at du som testator er i fornuftsmæssig stand til at oprette et testamente. For at testamentet er gyldigt oprettet og får virkning, er det vigtigt, at testamentet udfærdiges og underskrives korrekt. Det er derfor altid vores anbefaling, at du kontakter en familieadvokat, hvis du ønsker at oprette et testamente.
Fordelen ved et notartestamente er, at testamentet underskrives for notaren i Skifteretten, og at der opbevares en kopi af testamentet i Centralregistret for Testamenter. Testamentet vil automatisk komme frem i tilfælde af død.
Risikoen ved at oprette et vidnetestamente er, at testamentet ikke opbevares i et offentligt register, og derfor ikke kommer frem i tilfælde af død. Derved opstår en risiko for, at arven ikke fordeles som du har ønsket.
Din testationskompetence er din beføjelse at råde over din efterladte formue eller bestemte aktiver ved testamente. Efterlader du dig tvangsarvinger, er der en del af din arv, du ikke kan testere over. Denne del af arven kaldes tvangsarv.
Tvangsarv er den del af din formue, som dine tvangsarvinger har lovmæssigt krav på at arve.
Dine tvangsarvinger er efter arveloven din ægtefælle, dine børn og dine børns efterkommere (dvs. børnebørn, oldebørn…).
Er du ugift, og har du ikke børn, har du ikke tvangsarvinger, og du kan testere over hele din formue.
Tvangsarven udgør 1/4 af det, du efterlader dig.
Mange har i dag størstedelen af sin formue stående på pensionsopsparinger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse midler ikke reguleres af arveretten. Midlerne går derimod til nærmeste pårørende uden om dødsboet, medmindre der er bestemt andet.
Det afhænger af om din pension/forsikring er oprettet før eller efter 2008.
Før 2008:
Efter 2008:
Du kan vælge, at pengene fra de enkelte pensioner og forsikringer skal udbetales til andre.
Det er altid vigtigt at undersøge, hvem der er begunstiget på din aktuelle pension/forsikring, så der ikke opstår en ubehagelig overraskelse, når midlerne skal udbetales.
Du kan ikke disponere over midlerne via testamente medmindre, de går til boet.
Boafgift er en afgift, der som udgangspunkt skal betales af den arv, du efterlader dig. Afhængigt af, hvilken familiær relation en arving har til den afdøde, skal der betales mere eller mindre i afgift.
Fritaget for afgift:
Lave afgiftsklasse (15%):
Høj afgiftsklasse (36,25%):
Dødsboer har et bundfradrag, hvoraf der ikke betales boafgift. I 2025 udgør dette kr. 346.000,00.
Ved uskiftet bo anvendes dobbelt bundfradrag ved længstlevendes død.
Del artiklen