Gå tilbage til Selskabs- og fondsret
Fonde skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue og en selvstændig ledelse. Fonden er et selvstændigt retssubjekt, og ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan – fonden er med andre ord selvejende.
Vedtægterne (fundatsen) er fondens grundlov. De udarbejdes samtidig med stiftelsen, og stifteren har vid adgang til her at bestemme vilkårene for fondens virke, herunder uddeling af legater, forvaltning mv. Hverken stifteren eller bestyrelsen kan selv på egen hånd efterfølgende ændre vedtægtsbestemmelser, men kan anmode fondsmyndigheden om at godkende ønskede ændringer.
En fond er erhvervsdrivende, hvis den handler med varer og tjenesteydelser, driver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller har den bestemmende indflydelse i et selskab.
En erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Andre fonde end de erhvervsdrivende skal have aktiver for mindst kr. 1.000.000.
Erhvervsdrivende fonde og deres vedtægter mv. registreres i Erhvervsstyrelsen efter lignende regler som selskaber.
Den erhvervsdrivende fond kan som udgangspunkt drive virksomhed efter forretningsmæssige principper uden fondsmyndighedens indblanding. Dog kræves fondsmyndighedens samtykke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.
Da en fond ikke har ejere (f.eks. aktionærer) har offentlige myndigheder til opgave at kontrollere dem. Civilstyrelsen under justitsministeriet er fondsmyndighed for almindelige fonde, og Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde.
Formålet med at stifte en fond kan for eksempel være, at man ønsker, at den bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed skal være placeret i en fond, eller fordi man har ønske om at yde støtte til forskellige velgørende formål.
Del artiklen