Forside » Specialer » Erhvervsstrafferet » Selskabsretlige forhold
Typiske erhvervsstraffesager indenfor det selskabsretlige område er f.eks. en af de såkaldte ulovlige anpartshaverlån, hvor man som kapitalejer bevidst eller uforskyldt er kommet i gæld til sit selskab.
Som ejer må man gerne udlåne midler til sit selskab, men derimod ikke ”låne” penge hos selskabet, eller på en anden måde komme til at skylde selskabet penge (netto).
Et ulovligt anpartshaverlån kan dels have straffemæssige følger, men tillige såvel civilretlige som skattemæssige følger. Man risikerer bl.a. at blive dobbeltbeskattet af beløbet.
Det er derfor meget væsentligt, at man søger kvalificeret rådgivning, forinden man selv foretager sig noget for at forsøge at rette op på forholdet med det ulovlige anpartshaverlån.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at man eksempelvis skynder sig at indbetale beløbet til selskabet. Det kan medføre store økonomiske omkostninger for dig.
Straffemæssigt risikerer man, at Erhvervsstyrelsen/politiet beslutter at rejse en straffesag imod dig som følge af det ”ulovlige anpartshaverlån”.
Vi tilbyder kvalificeret assistance, så du kan føle dig tryg under hele processen.
Fra den 1. januar 2025 er selskabslovens tidligere forbud mod kapitalejerlån ophævet. Det betyder, at et selskab som udgangspunkt kan yde lån eller anden økonomisk bistand til sine ejere og ledelse, så længe det sker på forsvarlige vilkår og i selskabets interesse.
Erhvervsstyrelsen fører ikke længere kontrol med kapitalejerlån, og de tidligere straffebestemmelser i selskabsloven finder ikke længere anvendelse. Ændringen betyder også, at sager om lån, der blev ydet før 2025, som udgangspunkt ikke længere vil blive strafforfugt.
Selvfinansieringsreglerne og selskabslovens almindelige kapitalbeskyttelsesprincipper gælder dog fortsat. Et lån må derfor ikke bringe selskabets økonomi i fare eller give enkelte ejere eller ledelsesmedlemmer en utilbørlig fordel. Ledelsen har fortsat ansvar for, at selskabets midler forvaltes forsvarligt og dokumenteres korrekt.
Selvom reglerne nu giver selskaberne større handlefrihed, stiller de samtidig større krav til ledelsens skøn og ansvar. Vi rådgiver løbende både ejere og selskabsledelser om grænsen mellem lovlige dispositioner og økonomiske bistandsforhold, der kan medføre et ledelsesansvar.
Vi tilbyder kvalificeret juridisk bistand, så du trygt kan navigere i de nye regler og sikre, at eventuelle kapitalejerlån håndteres korrekt.
Del artiklen