Skal man oprette testamente, når man er gift – eller er det ikke bare spild af penge, hvis I kun har fælles børn? Og samtidig lever i fred og fordragelighed uden familiestridigheder? Det koster jo også en sjat penge at få skrevet testamentet.
Det kan man sagtens mene, og det kan også give mening for mange at leve uden et testamente. Men det er alligevel værd at gøre sig nogle overvejelser. Det fortæller advokat Lise Wilson. Hun rådgiver til dagligt om testamenter og er udpeget af Skifteretten i Aalborg som autoriseret bobestyrer og behandler derfor mange dødsboer.
Arven som særeje gennem testamente
Advokat Vibeke Andersen er fuldstændig enig, og ligesom advokat Lise Wilson har hun også ofte mødt spørgsmålet: hvorfor skal vi oprette testamente, når vi er gift?
“Forestil jer, at jeres søn eller datter bliver gift og arver efter jer, den dag I er borte. Hvis det ægteskab skulle gå i stykker og ende i skilsmisse, skal den så forhenværende svigersøn eller –datter så have del i arven efter skilsmissen? Hvis I ikke ønsker det scenarie, kan I oprette et testamente og deri gøre børnenes arv til særeje,” forklarer advokat Vibeke Andersen.
Har I ikke oprettet et testamente, hvor I gør arven til børnene til særeje, vil arven – altså jeres formue – skulle deles mellem de forhenværende ægtefolk ved en eventuel skilsmisse. Når I opretter særeje, vil arven stadig kunne bruges ligeligt mellem jeres barn og svigerbarn. Det er først ved en eventuel skilsmisse, at arven ikke kan gå videre.
Uskiftet eller skiftet bo
“Udover at tage stilling til, hvad der skal ske med børnenes arv ved en eventuel skilsmisse, er det også værd at overveje, om ægteskabet i sig selv er nok til at sikre din ægtefælle, når du ikke er her længere eller om et testamente vil være med til at sikre længstlevende bedre?” supplerer advokat Vibeke Andersen, der ligeledes rådgiver om testamenter.
For når den ene part i ægteskabet går bort, hvordan er den længstlevende så stillet rent økonomisk, hvis der ikke er oprettet testamente? Det er vigtigt at have gjort sig klart.
Til det spørgsmål svarer advokat Vibeke Andersen:
“De ægtepar der er gift og kun har fælles børn, der vil den længstlevende ægtefælle kunne sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den længstlevende ikke behøver at udbetale børnenes andel af arven ved den førstes død. Udbetaling af arven til børnene sker så først, når længstlevende går bort eller senere ønsker at skifte boet, f.eks. pga. nyt ægteskab. Længstlevende ægtefælle kan på den måde som udgangspunkt fortsætte sit økonomiske liv som hidtil.”
Det er længstlevende, der bestemmer, om boet skal skiftes eller ej, men det er samtidig en konkret afvejning, om det giver mening eller ej for den længstlevende at sidde i uskiftet bo.
Vil længstlevende senere giftes igen, er det ikke længere muligt at sidde i uskiftet bo. Det er derfor altid relevant at overveje, om det uskiftede bo er den rette vej.
“Vælger længstlevende at skifte boet og har ægteparret samtidig oprettet testamente, hvor mest muligt testamenteres til længstlevende, vil det give den længstlevende bedre mulighed for f.eks. at blive siddende i huset, beholde bilen og minimere andre økonomiske udfordringer. Det fordrer dog at de har oprettet testamente”
forklarer advokat Vibeke Andersen.
Jeres omstændigheder er afgørende
“Så om man skal oprette testamente når man er gift, afhænger af mange omstændigheder. Vi kan bare opfordre til at tage kontakt til en specialist, der kan rådgive jer i jeres konkrete tilfælde,” supplerer advokat Lise Wilson.
“Men for langt de fleste er det bedst at få oprettet testamentet. Hvis ikke for din egen skyld så for dine pårørendes skyld,” slutter advokat Vibeke Andersen.