Advokatfirmaet Vingaardshus logo

46 92 92 00

Inkasso

Del artiklen

Hvad er inkasso – og hvordan fungerer det?

26. januar 2022

Du har helt sikkert hørt om inkasso før, og måske forbinder du ordet med en smule frygt for selv at blive sendt til inkasso. Måske er du bare lettere forvirret over, hvordan det fungerer i praksis? I den her artikel forsøger vi at klarlægge og forklare dig, hvad inkasso er, og hvordan det rent faktisk fungerer.

Hvad er inkasso?

Helt kort er inkasso inddrivelse af gæld, hvor der opkræves penge fra kunder, der ikke har betalt regningen til tiden. Om du selv vælger at inddrive eller overdrager det til en advokat eller et inkassobureau, er helt op til dig. Processen er grundlæggende den samme.  

Men hvad sker der i inkassoprocessen? Hvilke skridt skal og/eller kan man tage? Hvad skal man være opmærksom på? Det bliver du klogere på nedenfor.

Inkassoprocessen

Inkassoprocessen kan inddeles i bestemte skridt, som man i mange tilfælde kan følge. Nogle af de enkelte skridt er ikke deciderede betingelser, men det er skridt, som man kan og bør overveje som en del af inkassoprocessen. Vi beskriver de enkelte skridt i det følgende. 

Faktura

Første skridt er en faktura, som debitoren ikke betaler helt eller delvist inden betalingsfristens udløb. Som konsekvens opstår der en tvist, som kan løses med betaling efter en erindringsmail, en rykker eller et inkassovarsel – eller i sidste ende en foged- eller retssag. 

Erindringsmail

Når det står klart, at debitoren ikke har betalt fakturaens pålydende værdi, kan du overveje at sende en erindringsmail. En erindringsmail er en venlig påmindelse om, at fakturaen ikke er betalt, og at du som kreditor blot gør debitor opmærksom på det. Du kan dog også springe erindringsmailen over og gå direkte til en rykker.

Ofte er en erindringsmail tilstrækkelig, særligt i de tilfælde hvor den manglende betaling simpelthen skyldes en forglemmelse af debitor. 

Rykker

Sender du en erindringsmail, og betalingen fortsat ikke sker, er det tid til at sende en rykker. 

Sker der stadig ikke betaling efter rykkeren, og afhængig af hvordan korrespondancen med debitor er, kan du overveje at sende en rykker nr. 2 (og evt. nr. 3). Dette vil dog være afhængig af den konkrete sag, men det er ikke en nødvendighed at sende mere end én rykker for at gå videre med sagen. Dog må rykker nr. 2 (eller nr. 3) først sendes 10 dage efter forudgående rykker, hvis du vil pålægge endnu et rykkergebyr.

Du kan nemlig opkræve et rykkergebyr på kr. 100,00 for hver rykker, du sender. Dog kan du maksimalt kræve rykkergebyr for tre rykkere, dvs. kr. 300,00 totalt. 

Du kan læse meget mere om rykkergebyr her>>>

Afdragsordning

Du kan stå i den situation, hvor debitor retter henvendelse med ønske om at betale fakturaen, men ganske enkelt ikke er i stand til det. I sådanne tilfælde bør du overveje, om en afdragsordning med debitor ikke er den mest fordelagtige aftale, idet der herefter – formentlig – vil opnås betaling på sigt. En anden overvejelse i denne sammenhæng, er naturligvis hvem debitor er – er debitor f.eks. en vigtig kunde, kan en lidt mindre restriktiv fremgangsmåde måske være mest hensigtsmæssigt.

Ligeledes hvis debitor gerne vil betale, men ikke er i stand til det, kan der med fordel laves en skylderklæring. 

Inkassovarsel

Kommer det til den situation, at der fortsat ikke er betalt efter en eller flere rykkere, skal du sende et inkassovarsel. Inden sagen sendes til inkasso, og derved kan pålægges relevante inddrivelsesomkostninger, skal der være sendt et inkassovarsel til debitor. Det er en ufravigelig betingelse. I øvrigt er der nogle krav til inkassovarslet, der skal overholdes – herunder 10 dages varsel, opgørelse af kravet, mv.

Inkassoskrivelse

Falder betalingen stadig ikke efter inkassovarslet, er det tid til at overgive sagen til inkasso. Som tidligere nævnt er det helt op til dig, om du vil gøre det selv eller bruge et advokatfirma eller et inkassobureau. 

Første skridt er at sende en inkassoskrivelse efter de 10 dages varsel fra inkassovarslet. Inkassoskrivelsen tillægges et inkassogebyr på kr. 100,00 og der vedlægges skylderklæring. Hvis din debitor underskriver skylderklæringen, er det typisk at indgå en afdragsordning. Underskriver debitor modsat ikke skylderklæringen, kan der udtages stævning eller betalingspåkrav ved retten. 

Debitor kan gøre indsigelse mod kravet. Sker det, og er indsigelsen begrundet, vil sagen formentlig være mere egnet til en civilsag, herunder enten i form af en stævning, eller efter småsagsprocessen.

Inkasso

Del artiklen

Specialisterne

Mere viden

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

Din meddelelse er modtaget

Tak for din henvendelse – Vi har modtaget din meddelelse, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

De bedste hilsner fra

Advokatfirmaet Vingaardshus