Forside » Specialer » Immaterialret » Brugsmodeller
Reglerne om beskyttelse af tekniske frembringelser findes i brugsmodelloven.
En teknisk frembringelse karakteriseres som en frembringelse, der kan udnyttes industrielt, og som indebærer en løsning på et teknisk problem. Dette kan være produkter såsom værktøjer og arbejdsredskaber. En teknisk frembringelse kan beskyttes ved registrering som brugsmodel.
Der er to betingelser, der skal være opfyldt, førend en teknisk frembringelse opnår gyldig beskyttelse som brugsmodel:
Der kan søges om registrering af en brugsmodel ved indlevering af en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen.
En ansøgning behandles sædvanligvis uden en afprøvning af, om den tekniske frembringelse opfylder betingelserne for beskyttelse. Dette medfører på den ene side, at en registrering af en brugsmodel kan ske hurtigt, men på den anden side er det uklart, om brugsmodellen – og dermed beskyttelsen – er gyldig førend den bliver afprøvet.
En registreret brugsmodel medfører en eneret, der indebærer, at andre ikke må benytte frembringelsen uden tilladelse. Såfremt andre skal have tilladelse til at benytte din brugsmodel, kan du læse mere om licensaftaler her.
En registreret brugsmodel gælder i tre år fra den dag, hvor ansøgningen til Patent- og Varemærkestyrelsen indleveres, og kan herefter fornys to gange med hhv. tre og fire år. Der er således en beskyttelsesperiode på maksimalt 10 år.
En brugsmodel bliver ofte benævnt ”det lille patent”. Det er hurtigere og billigere at opnå registrering af en brugsmodel end et patent, hvilket skyldes, at betingelserne for beskyttelse som brugsmodel er mindre, da der stilles ikke lige så høje krav til opfindelseshøjde.
Der er imidlertid en række andre forhold, herunder varigheden af beskyttelsen, der bør tages med i overvejelserne, inden der træffes beslutning om registrering af opfindelsen/frembringelsen som en brugsmodel eller et patent. Du kan læse mere om patentret her.
Der er mulighed for at kombinere en ansøgning om registrering af brugsmodel med en efterfølgende ansøgning om et patent for den samme opfindelse/frembringelse.
Hos Advokatfirmaet Vingaardshus rådgiver vi om samtlige forhold vedrørende brugsmodeller, herunder:
Del artiklen