Typiske erhvervsstraffesager indenfor det skatte- og momsretlige område er sager, hvor SKAT mener, at der er foregået en transaktion, hvorunder man groft uagtsomt eller forsætligt har afgivet urigtige oplysninger til SKAT, undladt at oplyse SKAT om indtægter m.v. eller undladt at korrigere oplysninger etc.
Det er væsentligt, at du søger rådgivning på så tidligt et tidspunkt som muligt, når du bliver bekendt med, at der er opstået eller vil kunne opstå en straffesag m.h.t. skatte- og momsforhold. Typisk vil SKAT i en civil skatte- eller momssag anføre, at sagen vil blive sendt over til SKATs straffeenhed for en vurdering af, om der er grundlag for at antage, at der er foretaget et strafbart forhold.
Det er væsentligt, at du søger rådgivning allerede på dette tidspunkt, så vi i fællesskab har mulighed for at få afklaret eventuelle misforståelser m.v. overfor SKATs straffeenhed, evt. under et fysisk møde med SKATs sagsbehandlere, således at vi forhåbentligt kan undgå, at det ender i en egentlig tiltalerejsning.
Måtte du have modtaget en sigtelse/tiltale, assisterer vi naturligvis også gerne dig i denne forbindelse.
Vi tilbyder kvalificeret assistance, så du kan føle dig tryg under hele processen fra første henvendelse fra politiet, modtagelse af sigtelse, tiltalerejsning, assistance under selve gennemførelsen af straffesagen i retten og under en eventuel anke.