Forside » Specialer » Entreprise- og udbudsret » Mediation og mægling – byggeri
En tvist vedrørende et byggeri bliver traditionelt afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, der afsiger en kendelse.
Der findes dog et alternativ, hvor tvisten løses, inden den kommer for Voldgiftsnævnet: Mediation og mægling kan være en alternativ og hurtig måde at løse en tvist vedrørende byggeri på.
Mediation og mægling er en måde at løse konflikter på, hvor en mediator eller mægler hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres konflikt i stedet for, at denne afgøres af en voldgiftsdommer. Mediation og mægling kræver altså, at parterne aktivt medvirker til at finde en løsning på den opståede konflikt.
Mediation anvendes, hvis man ønsker en mediator, der hverken giver juridisk eller teknisk rådgivning eller kommer med forligsforslag, men derimod helt overlader det til parterne selv at finde en løsning.
Mægling kan anvendes, hvis man ønsker en mægler, der skal kunne både mægle og efter anmodning komme med et egentligt mæglingsforslag.
Både mediation og mægling kan foregå via Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, der således sikrer udpegning af en uafhængig og neutral mediator eller mægler med faglig ekspertviden.
Mediation og mægling er særligt relevant såfremt parterne også efter tvisten skal have et samarbejde eller anden relation sammen, hvilket ofte er tilfældet inden for byggeri.
Mediation og mægling kræver som udgangspunkt, at parterne er enige om at deltage heri.
Efter de nye AB 18 og ABR 18 regler er der dog foreskrevet tvungen mediation og mægling såfremt en part anmoder herom.
Her fortæller vi meget mere om AB 18 og ABR 18.
Hos Vingaardshus har vi gennem mangeårige erfaring og stor fortrolighed med at rådgive om Mediation og mægling som en hurtig og billig måde at få løst en tvist på, og vi bistår også med råd og vejledning under selve mediationen eller mæglingen. Du finder kontaktpersoner nedenfor.
Del artiklen