Ved et fordringspant pantsætter en virksomhed sine udestående og fremtidige tilgodehavender (debitorer), som stammer fra salg af varer og tjenesteydelser.

Panthaveren – f.eks. en bank – kan dermed opnå pant i virksomhedens tilgodehavender. Dette pant omfatter de debitorer, der eksisterede, da fordringspantet blev oprettet, ligesom det vil omfatte de tilgodehavender, som virksomheden fremtidigt får i forbindelse med salg til sine kunder. Man skal således ikke gøre noget aktivt for, at fremtidige debitorer også er omfattet af pantet – det er én gang for alle sket ved etableringen af fordringspantet.

Den enkelte fordring udgår af panteretten ved ophør, dvs. typisk ved at debitoren betaler fakturaen. Debitor betaler endvidere sine skyldige fakturaer på samme måde og til samme konto som hidtil.

Fordringspant skal tinglyses i personbogen i form af et ejerpante- eller skadesløsbrev men kræver ikke, at den enkelte debitor underrettes om, at en långiver/bank har pant i fordringen. Debitor betaler endvidere sine skyldige fakturaer på samme måde og til samme konto som hidtil (forudsat at virksomheden ikke går konkurs). Tinglysning af ejerpantebrev/skadesløsbrev udløser en afgift på 1.850 kr. + 1,5 pct. af det pantesikrede beløb.

Hvis en virksomhed har stillet fordringspant, kræver årsregnskabsloven, at der gives oplysninger herom i en note i årsrapporten.

Advokatfirmaet Vingaardshus bistår gerne i forbindelse med etablering af fordringspant og yder den fornødne rådgivning i den forbindelse.