Find medarbejder
Find medarbejder

Syrenvej 2, Hou, 9370 Hals - Ny auktion

tirsdag den 07 december 2021 kl. 10.00

Tinglyst areal 1995 m2 heraf vej 180 m2. Bebygget areal 177 m2.    
Ejendommen er indrettet som restaurant.

Bygning nr. 1 er opført i bindingsværk. Taget er stråtag. Vinduerne er dannebrosvinduer. Bygningen er indrettet som følger:
Entre/reception med klinker på gulv, malede betonvægge og loft med synlige bjælker. Dame- og herretoiletter med klinker på gulv, wc, håndvask, vandskurede vægge og betonloft. Restaurant med klinker på gulv, træloft med synlige bjælker, vandskurede vægge og pejs. Gang med klinker på gulv, træpaneler/vandskurede vægge, træloft og udgang til have. Badeværelse:med bruseniche, vask i et muret arrangement med træbordplade, wc, betonvægge, klinker på gulv og træloft med synlige bjælker. Lagerlokale med flere køle-/fryseskabe, lagerreoler, trægulv, malede betonvægge og træloft med synlige bjælker. Restaurationskøkken med Zanussi komfur og gaskomfur, friturekogere, køkkenelementer med stålplader, fliser på vægge, klinker på gulv, træloft med synlige bjælker, opvaskekøkken med køkkenelementer med stålplader, Zanussi opvaskemaskine, ovn af mærket Dancook, og håndvask. Mellemgang med klinker på gulv, malede murstensvægge og træloft med synlige bjælker. Dame- og herretoilet med klinker på gulv, malede murstensvægge, betonloft, håndvask og wc. Krostue med træ på gulvet, betonvægge, malet væv på lofter med synlige bjælker, bar med kasseapparat, køleskabe og opvaskemaskine, diverse udsmykning samt stole og borde. 

Til ejendommen hører 2 udhuse der anvendes til opbevaring samt en større tilbygning indrettet som festsal/gildesal med bar. Tilbygningen har troltex på loftet med synlige bjælker, klinker/træ på gulvet samt sædvanligt inventar. 

Til ejendommen hører også udvendige terrasser og en større lukket have.

Arealangivelserne i BBR stemmer ikke overens med de faktisk forhold.

Ejendommen opvarmes med elvarme.
Ejendommen er beliggende i byzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet privat vandforsyningsanlæg.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk.

Besigtigelse foretaget den 17.09.2021 af advokat Malene Krogsgaard.

 Hent salgsopstilling eller kontakt Kirsten Randbæk Flyger for yderligere oplysninger, tel. 46929210

Højeste bud på 1. auktion kr. 1.350.000,00