Tinglyst areal ved matrikelnummer 39 Smidie by, Bælum udgør 758 m2, heraf vej 0 m2 med et samlet bebygget areal på 81 m2, hvoraf 63 m2 udgør boligareal og 18 m2 udgør et udhus (tagetageareal inkluderet).
Ejendommen er opført i år 1827 i røde sten, med mørke fibercement plader på taget, samt brunligt trægavle på 1. sal. Derudover er der i et ukendt år et udhus i sten og med fibercement plader på taget. Facaderne fremstår i dag oppudset i hvid.
Idet det er en ældre ejendom, må køber påregne omkostninger til udbedringer og istandsættelse af ejendommen ind- og udvendigt.
Boligen er indrettet som følger:
Stueetagen
Entre: adgang via hoveddør i blåmalet træ med matteret glas. Gulvet er belagt med lyslaminat, hvidmalet vægge og lyse trælofter. Fra entreen er der adgang til toilet/badeværelse samt køkken.
Badeværelse: med lyse/hvide fliser på gulv, hvidmalet vægge, samt lyst træloft. Der er indrettet bruseområde. Der er stående toilet, samt opsat hvid keramisk vask, med underskab.
Køkken: med lys lamineret gulv, henholdsvis hvidmalet og hvidpusset vægge, samt lyst træloft. Ældre køkken med underskabe med hvide fronter, træbordplade og stålvask. I køkkenet er der et ældre komfur/ovn af mærket Zanuzzi, ældre emhætte af mærket Bosch, køle- fryseskab af mærket Scandomestic og en ældre opvasker af mærket Gran. Fra køkkenet er der videre adgang til værelse 1.
Værelse 1: med lys lamineret gulv, henholdsvis hvidmalet og hvidpusset vægge, samt lyst træloft. Derudover er der monteret vinduesparti med terrassedør til have. Der er herudover monteret, vægthængt varmeblæser af mærket Invest Living. Fra værelse 1 er der videre adgang til værelse 2.
Værelse 2: med lys lamineret gulv, henholdsvis hvidmalet og hvidpusset vægge, samt lyst træloft. Der er i værelset monteret tre sammenhængende trævinduer.
1.sal
På besigtigelse var det ikke muligt at tilgå ejendommens 1. sal, idet trappen til 1. sal øjensynligt er blevet muret/bygget inde.
Udhus
Udhuset er placeret ved grundens nordvestlige hjørne, med fast betongulv og mørkt træloft. Udhuset er opdelt i to dele og har to separate indgange, hvoraf den ene er aflukket med en rødmalet trædør. I udhuset er der herudover opført en skorsten. Udhuset er bygget sammen med nabogrundens udhus. Udhuset anvendes i dag til opbevaring.
Ejendommen er på nuværende tidspunkt udlejet på en tidsbegrænset lejekontrakt frem til den 1. juni 2026.
Månedlig leje udgør kr. 4.000,00 + a’conto vandbidrag kr. 500,00.
Lejer har betalt depositum på kr. 12.000,00.
Ejendommen opvarmes med varmepumpe.
Ejendommen er beliggende i landzone.
Ejendommen har afløb til offentligt kloaksystem.
Ejendommen er tilsluttet privat vandforsyningsanlæg.
Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.
Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.
For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk og www.weblager.dk under den kommune, som ejendommen er beliggende i.
Besigtigelse foretaget den 17. marts 2026 af Ebbe Nielsen