Advokatfirmaet Vingaardshus logo

46 92 92 00

Slotsgårdsvej 2, Skibsted, 9293 Kongerslev

Tvangsauktion

BEMÆRK: Ny auktion
Dato: 21. marts 2024
Kl. 11:20

Beskrivelse:

Tinglyst areal 943 m2 heraf vej 0 m2. Bebygget areal 125 m2.

Ejendommen er opført i 1877. Ældre ejendom med delvis hvid/gråpudsede vægge, mørk/brun træbeklædning og nyere sort tagbeklædning med tagstensplader (metal eller plast). Vinduerne er mørke/brune trævinduer.

Ejendommen har været udstyret med varmepumpe. Denne er dog afmonteret og fjernet forinden auktionen, idet varmepumpen var lejet gennem Nærvarme Danmark A/S og aftalen misligholdt. Nærvarme Danmark A/S ønskede derfor varmepumpen retur. Forinden afmontering af varmepumpen har en VVS mand lukket vandet på ejendommen. Han har efter afmontering af varmepumpen besigtiget ejendommen på ny og der skulle ifølge det oplyste ikke være konstateret skader på radiatorer eller andet. VVS manden oplyser videre, at varmepumpen er afmonteret ved at klippe ”ledningen” over samt at der er løbet en del vand fra anlægget. Tilstandsrapport (side 91-117), elinstallationsrapport (side 61-76), energimærke (side 77-90) og BBR (side 46-51) er alle udarbejdet før nedtagning af varmepumpen.

Ældre bolig med lavere loftshøjde i stuetagen. Køber må forvente udbedringer af flere forhold ved ejendommen.

Boligen er indrettet som følger:

Entre (stueetage): Tapetserede lyse mintgrønne vægge og mørkt træloft. Gulvet er delvist af hhv. lyse og rødlige klinker. Der er en nyere radiator. Fra entreen er der videre adgang til bryggers, stue, værelse 1, samt trappeopgang op til 1. sal (repos/fordelingsrum).

Køkken (stueetage): Tapetserede lyse/hvide vægge og lyst træloft. Der er et lyst klinkegulv. Køkkenet er med over/underskabe med hhv. låger og skuffer, som alle er med hvide/lyse fronter, samt en lys gennemgående bordplade i laminat. I køkkenet er der ét hvidt køle/fryseskab af mærket Electrolux, induktionskogeplade af mærket Bosch, en ovn af mærket Electrolux samt en frithængende emhætte af mærket Thermex. Der er to vinduer i mørkt/brunt træ i køkkenet – ét vindue med tre fag, ni glasfelter, hvoraf to fag kan åbnes og ét vindue med to fag, seks glasfelter, hvoraf begge fag kan åbnes. Fra køkkenet er der videre adgang til stuen.

Stue (stueetage): Tapetserede hvide vægge, lyst træloft og lyst laminatgulv. Der er to hjørnevinduer i mørkt/brunt træ – hvert hjørnevindue med seks fag, 18 glasfelter, hvoraf alle fag kan åbnes. Derudover er der ét vindue i mørkt/brunt træ med tre fag, ni glasfelter, hvoraf to fag kan åbnes. Der er tre nyere radiatorer. Fra stuen er der videre adgang til entreen og til køkkenet.

Toilet/badeværelse (stueetage): Delvist lyse tapetserede vægge, samt lyse klinker på væggen i bruseniche. Brusenichen er opsat med glasbyggesten. Gulvet er med lyse klinker og et træloft med synlige bjælker. Der er ét vindue i mørkt/brunt træ med to fag og seks matterede glasfelter. Badeværelsesmøblementet er hvidt med skabe under vasken. Derudover er der to mindre hvide skabsmøblementer og én håndklædevarmer i hvid. Der er en ældre tørretumbler af mærket Whirpool og en ældre vaskemaskine af mærket Miele (uvist, hvorvidt dette er fast inventar). Der er videre adgang til bryggers.

Soveværelse/værelse 1 (stueetage): Delvist tapetserede lyse vægge og delvist træbeklædte vægge. Rummet er opdelt af en tapetseret gul skillevæg. Der er hvidt loft og lyst/mønstret gulvtæppe. Der er to vinduer i mørkt/brunt træ, hver med to fag, seks glasfelter, hvoraf begge fag kan åbnes. Derudover er der et skabselement. Rummet opvarmes af to ældre radiatorer. Fra soveværelset/værelse 1 er der videre adgang til entreen.

Bryggers (stueetage): Tapetserede lyse vægge, lyst træloft med synlige bjælker og lyse/rødlige klinker på gulvet. Der er afløb i gulvet. Der er et skabselement med bordplade, samt et højskab. I bryggerset forefindes teknikstyringen. Der er ét vindue i mørkt/brunt træ med to fag, seks glasfelter, hvoraf alle kan åbnes. Fra bryggerset er der videre adgang til toilet og entre.

Repos/fordelingsrum (1. sal): Tapetserede lyse vægge (delvist skråvægge), lyst træloft og lysegråt/mønstret gulvtæppe. Der er ét skråvindue som kan åbnes, hvor der er tegn på tidligere vandindtrængen under vinduet. Der er én nyere radiator. Der er trappeopgang fra stueetagen (entreen), hvor der er et trægelænder omkring. Fra fordelingsrummet er der videre adgang til værelse 2, værelse 3, værelse 4 samt trappe ned til stueetagen (entreen).

Værelse 2 (1. sal): Tapetserede lyse/mintgrønne vægge (delvist skråvægge), lysegråt/mønstret gulvtæppe og lyst træloft. Der er ét vindue ved mindre karnap i mørkt/brunt træ med tre fag, ni glasfelter, hvoraf to fag kan åbnes. Der er én nyere radiator. Fra værelse 2 er der videre adgang til repos/fordelingsrum.

Værelse 3 (1. sal): Tapetserede lyse/mintgrønne vægge (delvist skråvægge), lysegråt/mønstret gulvtæppe og lyst træloft. Der er to vinduer i mørkt/brunt træ – ét ved mindre karnap med tre fag, ni glasfelter, hvoraf to fag kan åbnes og ét med to fag, seks glasfelter, hvoraf begge fag kan åbnes. Der er én nyere radiator. Fra værelse 3 er der videre adgang til repos/fordelingsrum.

Værelse 4 (1. sal): Tapetserede lyse/mintgrønne vægge (delvist skråvægge), lysegråt/mønstret gulvtæppe og lyst træloft. Der er ét vindue i mørkt/brunt træ med to fag, seks glasfelter, hvoraf begge fag kan åbnes. Der er en nyere radiator. Fra værelse 4 er der videre adgang til repos/fordelingsrum.

På adressen er der ældre udbygninger ved en garage/værksted, med lager/opbevarings- og teknikum, samt overdækket udhus.

Garagen/værkstedet er med hvidpudsede vægge (ind- og udvendigt), mørk/brun træbeklædning, nyere sort tagbeklædning med tagstensplader (metal eller plast) og fast bund. Der er adgang til garagen/udhuset via lys/hvid metalrulleport. Der er flere vinduer i bygningen. I bygningen er der forskellige rum, herunder åben værksted/garage, lager/opbevaringsrum og teknikrum. Der er opsat delvist isoleret loft i garagen/værkstedet. Køber må forvente, at der skal ske oprydning i og udbedringer af bygningen.

Derudover er der opført et ældre overdækket udhus, beklædt med lyse stålplader på vægge og stålplader på taget. Udhuset er derudover belagt med grå flisesten. Siden ind mod gårdarealet er åben. Udhuset er opdelt i to.

På ejendommen er der to større, primære, græsarealer, med opsat legeområde.

Fra mægler er der tilgået oplysningerne om at en del af ejendommens udenoms arealer tilhører matr. nr. 8c, Skibsted by, Skibsted beliggende Slotsgårdsvej 4, 9293 Kongerslev som ikke er omfattet af nærværende tvangsauktion. Se nærmere kort på side 165. Ifølge mægler skulle en del af indkørslen til ejendommen være beliggende på førnævnte matr. nr.

Ejendommen er beliggende i landzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til offentligt kloaksystem.
Ejendommen er tilsluttet privat vandforsyningsanlæg.

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.
For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk og www.weblager.dk under den kommune, som ejendommen er beliggende i.

Besigtigelse foretaget den 8. december 2023 af advokatfuldmægtig Katja Quist Kristensen

Højeste bud på 1. auktion kr. 150.000,00

Kontakt:

Kirsten Randbæk Flyger
46 92 92 10

Billedmateriale:

Skriv til os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Eller ønsker du at blive ringet op?

Send os hurtigt og nemt en besked her.

Vi anbefaler, at du ikke fremsender følsomme persondata her. Det kan du i stedet gøre her via en sikker mail til os.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

Din meddelelse er modtaget

Tak for din henvendelse – Vi har modtaget din meddelelse, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

De bedste hilsner fra

Advokatfirmaet Vingaardshus