Find medarbejder
Find medarbejder

Skibdalvej 8, 8830 Tjele - Ny auktion

tirsdag den 23 juni 2020 kl. 10.00

Ejendommen har et tinglyst areal på 1.489 m2 heraf vej 0 m2. Ejendommens bygningsareal og det samlede bygningsareal er på 124 m2, medens boligarealet er på 171 m2, hvoraf de 47 m2 er beliggende på 1 sal. Herudover er der i henhold til BBR et mindre kælderareal på 8 m2.

Herudover ser det ud til, at den i BBR nævnte garage på 26 m2 er sammenbygget med boligen og en del heraf indrettet som badeværelse og fyrrum.

Det i BBR anførte udhus på 38 m2 opført i mursten findes ikke på den placering, som fremgår af BBR, men der er i stedet opført et udhus i træ på det sted, hvor der i BBR er angivet en bygning.

Boligen og udhuset er oprindelig opført i mursten i 1912 og er i dag beklædt med ældre eternittag. Indvendig har ejendommen gennemgået en større renovering.

Boligen indeholder en stor klinkebelagt entre, en stor og mindre stue en suite med gulvtæpper, et soveværelse og et mindre værelse med parketgulve og endelig et køkken med et mørkt klinkegulv. I køkkenet var der ved besigtigelsen følgende hårde hvidevarer en ovn mærke Blomberg, et gaskomfur, emhætte og en opvaskemaskine Bosch. I mellemgangen var det indrettet fyrrum, medens der i den bagerste del af ”garagen” var et stort badeværelse med lyse klinker og en med brusekabine. Efter det rekvirenten har fået oplyst skulle der være etableret gulvarme i badeværelset.
 
Ejendommen opvarmes med olie.
Ejendommen er beliggende i landzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet privat, alment vandforsyningsanlæg.

 Hent salgsopstilling eller kontakt Kirsten Randbæk Flyger for yderligere oplysninger, tel. 46929210

Højeste bud på 1. auktion kr. 130.000,00