Find medarbejder
Find medarbejder

Rævmosevej 5, 9830 Tårs

onsdag den 12 april 2023 kl. 11.40

Tinglyst areal 434 m2 heraf vej 0 m2. Bebygget areal 84 m2.
    
Ejendommen er opført i mursten i 1939. Facaden er pudset og tagbeklædningen er af tegl. Vinduerne er – primært – hvide trævinduer, idet vinduerne flere steder i ejendommen er ældre trævinduer. 

Stueetagen indeholder entre med brune klinker på gulv, tapet på vægge samt hvide lofter. Bryggers med terrassegulv i træ på gulv, hvid savsmuldstapet på vægge samt hvide lofter. Fryseskab af mærket Blomberg, vaskemaskine af mærket Bosch og tørretumbler af mærket Bosch. Badeværelse med linoleum på gulv, hvide lofter, wc, bruseniche og vask i skabsarrangement. Væggene fremstår rå. Køkken med klinker på gulv, malet væv på vægge og træloft. Køkken med lyse fronter og laminat bordplade. Køleskab af ukendt mærke, ovn af mærket Indesit, induktionskogeplade af mærket Gram, emhætte af ukendt mærke og opvaskemaskine af mærket Bosch. Ejer oplyser desuden, at der er gulvvarme i køkkenet. Stue med trægulv, tapet på vægge og træloft. Soveværelse med trægulv, tapet på vægge og træloft.

1. salen indeholder repos med træ på gulv, loftet er delvist trægulv og delvist dækket af tapet, mens væggene er delvist dækket af tapet, træ, tegl og rockwool. Værelse med gulvtæppe på gulv, tapet på vægge og hvide lofter. Ejer oplyser, at værelset er det eneste rum på førstesalen, der er isoleret. 

Ejer oplyser desuden, at der er et mindre rum bag badeværelset, som ikke er tilgængeligt og der for ikke besigtiget. Rummet har tidligere været anvendt til varminstallationer, men er på nuværende tidspunkt under renovering. 

Til ejendommen hører desuden et skur til haveopbevaring, en garage og en carport.  

Ejendommen opvarmes med varmepumpe/elektricitet.
Ejendommen er beliggende i landzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet privat vandforsyningsanlæg.

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk og www.weblager.dk under den kommune, som ejendommen er beliggende i.

Fallenten bebor stadig ejendommen. 

Besigtigelsen er foretaget den 17.02.2023 Sille Lundgaard Pedersen

 Hent salgsopstilling eller kontakt Kirsten Randbæk Flyger for yderligere oplysninger, tel. 46929210