Find medarbejder
Find medarbejder

Oldenborrevej 1, 9000 Aalborg - Ny auktion

tirsdag den 08 december 2020 kl. 10.20

Tinglyst areal 2680 m2 heraf vej 0 m2. Bebygget areal 150 m2, heraf boligareal 133 m2. 

Ejendommen, som er opført i 1969, er opført dels i gule mursten og dels med træbeklædning på facaden. Tagbeklædning er røde eternitplader. Vinduerne er trævinduer med termoruder.

Ejendommen er indeholder i stueetagen:
Badeværelse med små fliser på gulv, gråmalede fliser på vægge, WC, vægbruser, vask i skabsarrangement og AEG vaskemaskine.
Køkken med laminattrægulv, malede murstensvægge, køkkenelementer med hvide fronter, laminatbordplade, Siemens opvaskemaskine, gaskomfur af mærke SMEG, emhætte, Whirlpool skabsfryser og køleskab og træloft med synlige bjælker. 
Stue med laminattrægulv, trælofter med synlige bjælker, brændeovn og malede murstensvægge.
Spisestue med savsmuldstapet på vægge, gipsloft og laminattrægulv.
Soveværelse med laminattrægulv, skabsvæg og gipsloft med synlige bjælker.
Opholdsrum med savsmuldstapet på vægge, laminattrægulv og gipspladeloft.
Disponibelrum med beton på gulv, murstensvægge, træloft og Wasco skabsfryser.

Opholdsrum og disponibel rum er formentlig indrettet i den garage der fremgår af BBR.

1. salen indeholder:
Repos med trægulv, tapet på vægge, malede træfloft med synlige bjælker.
 4 disponible rum med gulvtæppe i 3 og trægulv i et rum, træ både på loft og vægge.

Ifølge BBR er 1. salen ikke indrettet til beboelse.

Til ejendommen hører tillige en carport på 20 m2 opført i træ.

Ejendommen opvarmes med el.
Ejendommen er beliggende i /sommerhusområde.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet privat, alment vandforsyningsanlæg.

Da der formentlig er lukket for el/vand må der påregnes genåbningsgebyr.

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk.

Besigtigelse foretaget den 24. september 2020 af advikat Malene Krogsgaard.

 Hent salgsopstilling eller kontakt Bettina Stokvis Horsleben for yderligere oplysninger, tel. 46929216.

Højeste bud på 1. auktion kr. 810.000,00

Der er fremvisning af ejendommen mandag den 7. december 2020 kl. 14.00. Der skal bæres mundbind ved fremvisningen.