Find medarbejder
Find medarbejder

Hovgårdsvej 27, 9310 Vodskov - UDSAT til ubestemt dato!

tirsdag den 28 september 2021 kl. 10.40

Tinglyst areal 1.212 m2 heraf vej 266 m2. Bebygget areal 102 m2. Samlet boligareal udgør 184 m2. 

Ejendomme er et ældre hus opført i 1955 i gule mursten med tilhørende garage på 23 m2, terrasse og have/køkkenhave.

Husets stueplan er indrettet med bryggers, fordelingsgang, stue, køkken, badeværelse samt værelse. Fra bryggerset er der trappe til kælderen. I køkkenet er der linoleum på gulvet og ældre inventar. Badeværelset har hvide fliser, hvid håndvask og skabe. I fordelingsgang, værelse og stue er der gulvtæppe. I værelset er der tegn på skimmelsvamp/fugt. Fra stueetagen er der udgang til udestue.

Husets høje kælder er indrettet med fyrrum, opbevaringsrum og 3 disponible rum. Alle rum har betongulv.  Der er ingen beboelse i kælderen.

Til huset hører et ældre træskur på 6 m2. 

Hele ejendommen trænger til vedligeholdelse.
Ejendommen opvarmes med Centralvarme med én fyringsenhed.
Opvarmningsmiddel: Flydende brændsel. 
Ejendommen er beliggende i landzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet privat, alment vandforsyningsanlæg.

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk.

Besigtigelse foretaget den 16. august 2021 af advokatfuldmægtiig Philip Kusk.

 Hent salgsopstilling eller kontakt Bettina Stokvis Horsleben for yderligere oplysninger, tel. 46929216.