Find medarbejder
Find medarbejder

Hovedgaden 63A, 9640 Farsø

tirsdag den 17 december 2019 kl. 9.00

Ejendommens tinglyste areal er på 546 m2 heraf vej 0 m2. Det bebyggede areal og det samlede bygningsareal er på 121 m2, meden boligarealet er på 171 m2, hvor de 50 m2 er på 1 sal.

Ejendommen – der er opført i mursten, gulmalet og med eternittag - er i henhold til BBR bygget i 1877 og ombygget i 1977. Efter oplysning fra lejer skulle der fra 10-12 år siden være isat nye vinduer og installeret naturgas.

Ejendommen er i stueetagen indrettet med en lille entre, hvor der er adgang til et lille badeværelse/toilet med brusebad og en trætrappe op til 1 sal. Fra entreen er der dels en dør til venstre ind til en stor vinkelstue og dels en dør til højre, som fører ind til et stort køkken med spiseplads. Fra køkkenet er der en dør ind til en stor stue. Fra køkkenet kan man også via en fordelingsgang komme til 2 værelser, et badeværelse med badekar og toilet og et pulterrum. Denne fordelingsgang ender med en dør ud til haven.

1 salen indeholder en tæppebelagt gang, hvor der til venstre er et stort værelse, meden der fra gangen til højre er 2 mindre værelser og et pulterrum.

Endelig findes der et mindre udhus opført i 1960 på 16 m2.

Ejendommen har været lejet ud siden 1 september 2019, men lejer har i forbindelse med besigtigelsen oplyst, at han vil opsige lejemålet med 1 måneds varsel – hvilket varsel skulle være aftalt med ejer - til fraflytning den 1 januar 2020. Huslejen udgør 5.200,00 kr. om måneden, og lejer betaler el, vand og varme. Der er ikke betalt depositum. Lejer har endnu ikke betalt huslejen ind til vores kontor, men endelig opgørelse vil blive fremlagt på tvangsauktionen.

Ejendommen opvarmes med naturgas.
Ejendommen er beliggende i byzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet privat, alment vandforsyningsanlæg.

 Hent salgsopstilling eller kontakt Bettina Stokvis Horsleben for yderligere oplysninger, tel. 4692 9216.