Find medarbejder
Find medarbejder

Hjørringvej 174, 9400 Nørresundby

tirsdag den 05 oktober 2021 kl. 10.20

Tinglyst areal 817 m2 heraf vej 0 m2. Bebygget areal 107 m2.
    
Ejendommen er bestående af hovedejendommen og en tilhørende bygning samt et udhus. 

Hovedejendommen er opført i røde mursten, fibercementtag og vinduer af træ. Der må generelt forventes istandsættelse og renoveringsarbejder ved ejendommen.

Førstesalen er indrettet med entré, fordelingsgang, to værelser, køkken, bad/toilet og en opdelt vinkelstue. 

Entréen er med gulvtæppe, tapet på væggene og malet loft. Værelserne er med henholdsvis trægulv og gulvtætte, tapet på væggene og malet loft. Begge værelser er med indbyggede skabe. Stuen er med trægulv, gips- og træloft og tapet på væggene. Der er installeret en brændeovn. Fordelingsgangen er med vinylgulv, glasvæv på væggene og træloft. Køkkenet er med glasvæv på væggene, vinylgulv og træloft. I køkkenet er der installeret en ovn og gaskogeplade fra Gram, en emhætte fra Exido, Bosch opvaskemaskine og et køle-/fryseskab fra Whirlpool. Bad/toilet er med lyse fliser på gulv og i brusenichen samt et bademøbel med hvis bordplade og sorte skuffefronter og hvid sanitet. 

Kælderetagen er indrettet med en fordelingsgang, tre disponible rum, bad/toilet, værk-sted/fyrrum, depotrum og et bryggers. 

Bad/toilet er med lyse fliser, spabad, bruseniche og hvid sanitet.  

Gulvet i kælderen er en blanding af tæpper og beton/anden stenmateriale. Vægge og lofter består af træ og betonmalede vægge. Der er udgang fra kælderen. I kælderen er der også installeret en vaskemaskine fra Zanussi. 

På ejendommen er der en yderligere bygning. Bygningen fremstår med pudset facade og vinduer af træ. Bygningen er indrettet med en entré, et rum med køkken, værksted, et disponibelt rum samt et mindre toilet. Entréen er udført som en mindre tilbygning i træ. Gulvet er bygningen er en blanding af fliser, laminat og pladegulv. Væggene er af malet tapet og loftet en blanding af træ og gipsplader. Toilettet er med flisegulv, tapet på væggene og træloft. Sani-teten er hvid. I køkkenet er der installeret et køleskab. 

I baghaven er der et mindre skur af træ samt et lille skur i forlængelse af hovedejendommen. 

I baghaven er der en mindre pool, hvor der er lavet træterrasse omkring. Poolen er ikke i drift, og det forventes ikke, at den kan anvendes. 

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Ejendommen er beliggende i byzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet alment vandforsyningsanlæg.

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk.

Besigtigelse foretaget den 12.08.2021 af advokat Lasse Schwartz Jørgensen

 Hent salgsopstilling eller kontakt Kirsten Randbæk for yderligere oplysninger, tel. 46929210