Hvornår kan et barn blive tvangsfjernet?

Børn kan blive anbragt uden for hjemmet uden samtykke.

Børn kan kun blive tvangsfjernet fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at børnene tager alvorlig skade af at blive boende hos forældrene. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses med hjælp i hjemmet.

Hvem træffer afgørelse om tvangsanbringelse?

Det er i første omgang kommunens Børne- og Ungeudvalg, der efter indstilling fra kommunens socialrådgivere, træffer afgørelsen om anbringelsen.

Du har sammen med din advokat ret til at se alle papirerne i sagen og til at udtale dig overfor udvalget, inden de træffer afgørelse.

Klage over afgørelsen

Er du ikke enig i Børne- og ungeudvalgets afgørelse kan du indbringe sagen for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens afgørelse kan du indbringe for Domstolene.

Ret til advokatbistand

Du har som forælder og som barn over 10 år ret til at få gratis advokathjælp i sager om tvangsanbringelse.

Hvad sker der efter en tvangsanbringelse?

Når et barn bliver tvangsanbragt, overtager kommunen ansvaret for barnets daglige omsorg. Det kan ske i en plejefamilie, på en institution eller et andet passende sted. En tvangsanbringelse er ikke nødvendigvis en permanent løsning – sagen bliver løbende vurderet, og der bliver taget stilling til, om barnet fortsat skal være anbragt uden for hjemmet.

Forældrene inddrages som regel i arbejdet omkring barnet. Kommunen laver en handleplan, som forklarer formålet med anbringelsen og hvilke skridt, der skal tages for at forbedre situationen. Målet er altid at sikre barnets trivsel og tryghed – enten i hjemmet eller udenfor.

Hvis forholdene hos forældrene forbedres væsentligt, kan barnet vende hjem igen. Kommunen har pligt til at følge op på sagen og sikre kontakten, og forældre har som udgangspunkt ret til samvær – medmindre det vurderes at være til skade for barnet.