Arverettens omfang og betydning

Arveretten er et stort område indenfor privatretten, som omfatter både tiden forud for og efter dødsfald.

Forud for dødsfald er der mulighed for at oprette testamente, og arveretten regulerer, hvordan testamenter kan oprettes, og hvad de kan indeholde. Såsom dødsbobehandling.

Efter dødsfald regulerer arveretten, hvordan og til hvem arv skal fordeles.

Arvereglerne kan medføre en lang række spørgsmål hos efterladte, eller hos dem, som påtænker at oprette et testamente fx om dødsbobehandling.

I det følgende – og i fanerne her på siden – kan du finde information og vejledning om de forskellige områder i arveretten.

Dødsbobehandling ved dødsfald

Når en person går bort, igangsætter Skifteretten automatisk en dødsbobehandling – en proces med henblik på skifte af dødsboet. Processen vil indebære en økonomisk og praktisk opgørelse og fordeling af afdødes formue.

Ofte har arvingerne i boet indflydelse på skifteformen, men i nogle tilfælde træffer Skifteretten beslutning om, hvordan boet skal behandles.

Dødsboer kan udlægges som

• privat skifte,
• forenklet privat skifte,
• boudlæg,
• uskiftet bo,
• ægtefælleudlæg eller
• bobestyrerbo.

Der kan i forbindelse med skiftet af boet efter den afdøde opstå en række spørgsmål hos de efterladte. Vi tilbyder rådgivning og vejledning i forbindelse med alle typer af dødsboer og vi kan være behjælpelige med de spørgsmål, du som pårørende måtte have til arv og skifte. Idet følgende du læse om mere om skifteformerne ’private skifter’ og ’bobestyrerboer’.

Privat skifte – arvingerne har ansvaret

Udlægges boet til privat skifte, skal boets arvinger foretage den økonomiske og praktiske opgørelse af boet. Der stilles ingen krav om, at en advokat bistår arvingerne i denne proces.

Bobehandlingen kan dog resultere i en række spørgsmål eller indebære store beslutninger som f.eks. salg af fast ejendom, hvorfor mange antager professionel hjælp i en vis udstrækning.

Arvingerne kan antage en advokat, som kan være behjælpelig med eller forestå skiftet af boet, uden at skifteformen ændres. Det er dog arvingerne, der har beslutningsretten i boet.

Viser der sig under boets behandling at være forhold, som gør, at boet ikke kan behandles som et privat skifte, kan Skifteretten dog lade det private skifte overgå til bobestyrerbehandling.

Bobestyrerbo – behandling af bo med advokat

I visse tilfælde udlægger Skifteretten dødsboet til bobestyrerbehandling, herunder blandt andet

• Når en eller flere arvinger anmoder herom
• Afdøde har bestemt skifteformen i sit testamente
• Boets gæld overstiger boets aktiver, så boet er insolvent
• Der er ingen kendte arvinger til den afdøde. Udlægges boet til bobestyrerbehandling, vil en advokat, som er beskikket bobestyrer og udpeget af Skifteretten, varetage boets behandling. Bobestyreren forestår den praktiske behandling af boet, og bobestyreren har beslutningsretten i det tilfælde, hvor arvingerne måtte være uenige om væsentlige spørgsmål til boets behandling.

Fælles regler for bobehandling

Fælles for bobehandlingsformerne er, at arvingerne/bobestyreren skal indlevere en opgørelse over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen – en åbningsstatus – til Skifteretten og Skattestyrelsen.

Arvingerne/bobestyreren skal efterfølgende indlevere en endelig opgørelse over afdødes aktiver og passiver, herunder fordeling af arven – en boopgørelse – til Skifteretten og Skattestyrelsens godkendelse.