Formuefællesskab ved ægteskab

Udgangspunktet i dansk familieret er, at der opstår formuefællesskab – eller delingsformue – mellem ægtefæller i det øjeblik, ægteskabet indgås, det vil sige, at ægtefællerne skal dele deres formuer i tilfælde af skilsmisse og død. Har man som ægtepar et ønske om en anden fordeling, eller er der andre årsager til, at en ligedeling ikke er hensigtsmæssig, bør indgåelse af en ægtepagt overvejes.

Ægtepagt og særeje

Er en lige deling ikke hensigtsmæssig, bør ægtefællerne overveje at oprette særeje på hele eller dele af deres formue. Særejet oprettes ved, at parterne indgår en ægtepagt.

Ved at indgå en ægtepagt kan I hver især bestemme, at alle eller nogle af jeres ejendele skal være jeres særeje, og således ikke deles med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller død. Der kan bestemmes særeje for enkelte genstande, ejendomme, virksomheder eller pengebeløb, ligesom at særejet kan nedtrappes hen over en årrække, således at formuen, som I skal dele, bliver større og større jo længere I har været gift.

Der findes forskellige typer af særeje, og særejeformerene kan kombineres på forskellige måder. På den måde kan I som ægtepar indrette jer på den måde, der rent økonomisk passer til jer.

Indgåelse af ægtepagt

Indgåelse af en ægtepagt kan alene ske, hvis parterne er enige om at indgå en ægtepagt og enige om indholdet i ægtepagten. Det kan ske både inden et forestående – eller under et allerede eksisterende – ægteskab.

Juridisk rådgivning anbefales

Ikke alle ægtefæller ved, hvordan de ønsker at indrette sig, men størstedelen kan tage stilling til, om lovens udgangspunkt om delingsformue er en hensigtsmæssig løsning for dem. Er dette ikke tilfældet, er det altid vores anbefaling, at I drøfter jeres ønsker med en advokat, som på baggrund heraf kan vejlede og rådgive jer om den bedste løsning for jer, og være behjælpelig med udarbejdelsen af den rigtige ægtepagt.