Tvisten om beslutningens gyldighed
Advokat (H) Anne Henriksen har bistået en ejerforening i en retssag, hvor tvisten bestod i om en generalforsamlingsbeslutning var ugyldig. Ejerforeningen havde på en generalforsamling med kvalificeret flertal besluttet at etablere el-ladestandere på deres parkeringspladser. Der skulle etableres 5 ladestandere, og disse kunne forsynes samtlige 17 parkeringspladser. Hver ejer havde sin egen parkeringsplads. Parkeringspladserne var beliggende i en parkeringskælder, der ikke var ejet af ejerforeningen, men hvor der var en tinglyst og eksklusiv brugsret. Beslutningen indebar en egenbetaling for hver ejer til etablering på ca. 7.000 kr., ligesom foreningen årligt skulle betale et honorar til ejeren af standerne. En ejer, der ikke havde en el-bil, påstod at generalforsamlingens beslutning var ugyldig, fordi der ikke var hjemmel i vedtægterne. Det blev endvidere gjort gældende, at beslutningen indebar en utilbørlig fordel for de ejere, der havde el-bil, hvorfor beslutningen stred mod generalklausulen i ejerlejlighedslovens § 4.
Byrettens vurdering
Byretten kom til, at vedtægtens formålsbestemmelser efter deres ordlyd og den sammenhæng, hvori de indgår, må fortolkes sådan, at det som udgangspunkt er generalforsamlingen, der gennem de i vedtægten fastlagte regler for foreningsdemokratiet afgør, hvad der er i medlemmernes interesse og dermed fælles anliggender i relation til medlemmernes ejerskab af ejerlejlighederne. Retten bemærkede, at det ikke tillægges betydning, at ejeren ikke for tiden har nytte af ladestanderne.
Argumenter om manglende hjemmel
Ejeren havde til støtte for synspunktet om manglende hjemmel videre anført bl.a., at der er tale om en beslutning om fornyelser på tredjemands ejendom, hvilket faldt uden for generalforsamlingens kompetence efter vedtægten. Retten fandt ikke holdepunkter for en sådan snæver læsning af vedtægten. Retten lagde vægt på, at lejlighedsejernes eksklusive brugsret til parkeringspladserne i henhold til deklarationen var uopsigelig og uden tidsbegrænsning, og at en beslutning om opsætning af ladestandere i lyset af samfundsudviklingen må anses for egnet til at løfte beboelsesejerlejlighedernes generelle brugs- og handelsværdi. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte beslutningen som uhjemlet efter vedtægten.
Fortolkningen af ejerlejlighedslovens § 4
Retten udtalte tillige at ejerlejlighedslovens § 4 såvel ordlyd som forarbejder må anses for at have et ganske snævert anvendelsesområde, og retten fandt ikke grundlag for at bringe bestemmelsen i anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Ejerforeningen fik medhold
Ejerforeningen fik derfor fuldt medhold.
Retsskabende betydning
Dommen er retsskabende, idet der ikke foreligger trykt retspraksis om grænserne for anvendelsen af generalklausulen i ejerlejlighedslovens § 4.
Advokatfirmaet Vingaardshus har bred erfaring med retssager og juridisk rådgivning for ejerforeninger.