En erfaren procesadvokat ved din side
For både virksomheder og offentlige myndigheder
Hos Vingaardshus får du adgang til erfarne procesadvokater, der ikke bare kender loven, men også forstår din virkelighed. Vi repræsenterer virksomheder og offentlige myndigheder i hele Nordjylland med ærlighed, faglighed og fokus på resultater.
Derfor vælger virksomheder, myndigheder og forsyningsselskaber os
Lokal indsigt. Høj faglighed. Transparent proces.
Vi har en høj rate af vundne sager for virksomheder, forsyningsselskaber og offentlige klienter
Vores prisniveau er konkurrencedygtigt sammenlignet med de store landsdækkende firmaer
Vi forventningsafstemmer: Du får en ærlig vurdering af sagens stærke og svage sider.
Du arbejder direkte med den advokat, der fører din sag
Processtrategi
Førelse af rets- og voldgiftsager er et håndværk, som kræver stor praktisk erfaring og indgående kendskab til de procesuelle regler og retsplejeloven.
Vi overvejer og planlægger hver eneste skridt i sagen således at den kommunikation, der sker via processkrifter og retsmøder varetager vores klients interesser på bedste mulig måde.
Hvad kan vores procesadvokater hjælpe dig med?
Vi fører retssager og voldgiftssager i alle instanser og tilbyder rådgivning i:
Civilproces: Konflikter mellem virksomheder eller mellem myndighed og borger
Boligretssager: Vi står bag udlejerne (private, almene og erhverv) i konflikter med lejerne, herunder med førelse af sager i Huslejenævn og beboerklagenævn).
Voldgift: Hurtigere og mere diskret tvistløsning uden for domstolene
Strategisk overblik og højt juridisk niveau: Professionel forberedelse og skarp argumentation
"
Vores opgave er ikke bare at føre din sag – det er at vurdere, om den overhovedet bør føres. Vi sætter os grundigt ind i sagen, så vi tidligt og ærligt kan vurdere dine chancer.
– Anne Henriksen, Indehaver og advokat (H)
Sådan foregår processen typisk hos os
1. Indledende drøftelser
En uformel dialog om sagen og en foreløbig forventningsafstemning. Skal vi fortsætte eller ej.
2. Indsamling af dokumentation og fakta
Vi beder om relevant materiale og udarbejder en samlet sagsfremstilling. Vi identificerer svage og stærke punkter.
3. Vurdering og forventningsafstemning
Vi gennemgår sagen og giver en realistisk vurdering af dine muligheder – herunder risici, chancer og omkostninger. Du får ærlig rådgivning om, hvorvidt sagen bør føres.
4. Strategi og valg af spor
Sammen beslutter vi, om sagen skal forsøges løst via forlig, voldgift eller føres i retten. Vi vælger det spor, der bedst tjener dine interesser.
5. Retssagens forberedelse
Vi går i maskinrummet og gør din sag klar til at forelægge denne for dommeren.
6. Hovedforhandling
Sagen behandles mundtligt i retten eller ved voldgiftsretten. Vi fører sagen på dine vegne.
7. Afgørelse og opfølgning
Når der falder dom eller afgørelse, gennemgår vi den med dig. Vi rådgiver om næste skridt – fx anke, opfyldelse eller inddrivelse.
Læs vores indlæg vedrørende procesret
Her på siden skriver vi indlæg om alt fra relevante lovændringer, til sager vi fører for virksomheder såvel som offentlige myndigheder.
Få et helt hus af specialister i ryggen
Procesret dækker over langt mere end det, de fleste forestiller sig. Når en sag havner i retten eller ved en voldgiftsret, handler det sjældent kun om jura i bred forstand – det handler om det konkrete retsområde, sagen udspringer af. Det kan være alt fra entreprise, erstatning og ansættelse til udbudsret, forvaltningsret eller kontraktbrud. Derfor har vi hos Vingaardshus ikke én procesadvokat, der dækker det hele – vi har et helt hold af specialister.
Når du samarbejder med os, får du ikke bare en erfaren procesfører, men også adgang til dyb specialviden, der matcher netop din sag. Vi trækker på interne eksperter og sammensætter det rigtige team fra starten. Det sikrer, at sagen bliver håndteret rigtigt – både juridisk og strategisk.
Møderet for Landsret og Højesteret – proceserfaring i alle instanser
Når en advokat har møderet for Landsretten eller Højesteret, betyder det, at vedkommende har opnået særlig tilladelse og dokumenteret erfaring med at føre komplekse retssager på højeste niveau. Hos Vingaardshus har vi procesadvokater med møderet for både Landsret og Højesteret. Det er en klar indikator for juridisk ekspertise og solid proceserfaring. Det betyder, at vi kan føre din sag hele vejen, fra byret til landets øverste domstole, med strategisk overblik og professionel tyngde. Du får tryghed for, at din sag bliver håndteret af advokater, der kender procedurerne, juraen og taktikken, uanset hvor langt den skal føres.
Advokat (H), Indehaver – Anne Henriksen
Specialist i lejeret, forsyningsret, offentlig ret og fast ejendom
Tlf.: 46 92 92 38
E-mail: ah@vingaardshus.dk
Advokat (H), Partner – Christian Norup Hostrup
Specialist i erhvervsret med særlig fokus på selskabsret, offentlig ret, forsikrings- og erstatningsret samt kommercielle kontrakter.
Tlf.: 46 92 92 40
E-mail: cnh@vingaardshus.dk
Advokat (L), Indehaver – Henrik Søndergaard
Specialist i førelse af voldgiftssager indenfor byggeriets forhold.
Tlf.: 46 92 92 21
E-mail: hso@vingaardshus.dk
Ofte stillede spørgsmål om procesadvokater
Når du står over for en potentiel retssag eller tvist, opstår der naturligt mange spørgsmål: Hvad koster det? Hvor lang tid tager det? Og hvad er dine chancer?
Vi har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål, så du kan få overblik og tryghed i processen. Har du brug for mere konkret rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
1. Hvornår har man brug for en procesadvokat?
En procesadvokat bliver relevant, når en konflikt ikke længere kan løses gennem dialog eller forhandling, og der er behov for juridisk afklaring gennem en retssag eller voldgift. Det kan være en uenighed om en kontrakt, erstatningskrav, udbudsretlige problemstillinger eller andre tvister.
Jo tidligere vi bliver inddraget, desto bedre kan vi rådgive dig om dine muligheder og hjælpe med at undgå fejl, der kan svække din sag.
I nogle tilfælde kan tidlig juridisk indsigt endda føre til, at sagen løses uden for retten – til stor fordel for både tid og økonomi.
2. Hvad koster det at få en sag ført i retten?
Prisen på en retssag afhænger af flere faktorer: sagens kompleksitet, varighed, bevisførelse og om den ender i byret, landsret eller voldgift. Hos Vingaardshus lægger vi vægt på ærlig forventningsafstemning.
Du får derfor altid et realistisk estimat over omkostningerne – inklusive retsafgifter og eventuelle udgifter til syn og skøn. I nogle tilfælde kan du få dækket udgifter gennem retshjælpsforsikring eller fri proces.
Vores mål er, at du kender dine omkostninger og kan vurdere, om det kan betale sig at gå videre med sagen.
3. Hvordan foregår en retssag?
En retssag starter typisk med, at der indgives et processkrift til retten, som beskriver din sag. Derefter udveksles dokumenter og argumenter mellem parterne.
Der kan være forberedende retsmøder, og til sidst fastsættes en dato for hovedforhandlingen – det egentlige retsmøde, hvor sagen afgøres. Her præsenterer begge sider deres synspunkter, beviser og eventuelle vidner.
Når sagen er afsluttet, træffer dommeren afgørelse. Hos Vingaardshus guider vi dig gennem hele forløbet og sikrer, at du altid ved, hvad næste skridt er, og hvordan du bedst forbereder dig.
4. Hvad er forskellen på en procesadvokat og en almindelig advokat?
En almindelig advokat kan bistå med mange former for juridisk rådgivning, men en procesadvokat har særligt fokus på at føre sager i retten eller ved voldgiftsretter. Det kræver erfaring med procedure, bevisførelse og juridisk strategi.
Hos Vingaardshus har vores procesadvokater stor rutine med at håndtere tvister – både i forberedelsen og selve retssagen. De ved, hvordan en sag skal bygges op for at stå stærkt i retten, og hvordan man håndterer modpartens argumenter.
Det giver dig en klar fordel, når sagen spidser til og skal afgøres juridisk.