Vi har i mange år haft regler i selskabslovgivningen, der forbyder selskabet at yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer og ledelsesmedlemmer. Formålet med reglerne har dels været at beskytte kreditorerne mod, at selskabets ledelse og aktionærer bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet og dermed kreditorerne tab, dels at hindre aktionærerne i at trække penge ud af selskabet uden at betale skat af dem.
Der er forskellige modifikationer til forbuddet, der i dag fremgår af Selskabslovens § 210. Således bestemmer lovens § 212, at selskabet godt ”som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition” må stille midler til rådighed for den ømtålelige personkreds.
Personlig virksomhed og selskab
Nogle virksomheder drives i dag i personligt regi, men således at virksomheden har lejet bygninger og/eller maskinpark etc. af et selskab, der ejes af ejeren af den personlige virksomhed. Er lejeaftalerne indgået på sædvanlige vilkår, er der naturligvis ikke noget odiøst i det.
Der er desværre nogle af disse virksomheder, hvori driften udvikler sig negativt med deraf følgende forringet likviditet. Her er det bestemt ikke usædvanligt, at den kreditor, der betales til sidst, er hovedaktionæren, dvs. udlejer. Forholdet forværres måned for måned, hvor restancen vokser. Det ender måske med, at den personlige virksomhed går konkurs, og det kan meget vel være, at dette også medfører selskabets konkurs. Er den oparbejdede lejerestance et ulovligt kapitalejerlån?
Ulovligt kapitalejerlån eller reelt lejeforhold?
Det vil naturligvis afhænge af sagens konkrete omstændigheder. Retten i Aalborg afsagde fornyligt dom i en sag om problemstillingen. Heri lagde retten til grund, at lejeforholdet havde bestået i 20 år, og den aftalte leje var betalt løbende i de første 18 år. Her fik den personlige virksomhed problemer, og ved konkursen 2 år senere var lejerestancen nået et godt stykke over kr. ½ mio. Retten lagde imidlertid til grund, at der var tale om et reelt lejeforhold, og det forhold, at selskabet gennem en længere periode ydede henstand med betaling af lejen, kunne ikke betragtes som et lån omfattet af lovens § 210. Der var altså ikke tale om et ulovligt kapitalejerlån.
Spørgsmålet er ikke kun relevant i tilfælde af konkurs. Alle selskaber skal hvert år aflægge årsregnskab, og det vil her være særdeles relevant at vurdere formuleringen i regnskabet, såfremt selskabet har et tilgodehavende opstået ved samhandel med hovedaktionærens personlige virksomhed. At der er et sådant tilgodehavende er således ikke ensbetydende med, at der er tale om et ulovligt kapitalejerlån, og det skal revisor naturligvis være opmærksom på.
Endelig er undtagelsesreglen i § 212 værd at kende, såfremt man pludselig modtager en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen, der påtaler forekomsten af et ”ulovligt kapitalejerlån” i selskabet.
Brug for mere information?
Har du brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte advokat Kim Munk-Petersen, tel. 4692 9261 eller pr. mail: kmp@vingaardshus.dk
Er du gået glip af vores øvrige nyheder? Fortvivl ej, du finder dem allesammen her