Advokatfirmaet Vingaardshus vandt i foråret en principiel sag om krænkelse vedrørende anklage om ulovlig download af film.
Advokat Lasse Schwartz Jørgensen førte sagen på vegne af sagsøgte, der var blevet stævnet for ulovlig download af film. Sagsøgte blev ved dom frifundet samt tilkendt sagens omkostninger.
Sagen kort
Sagen vedrørte en krænkelsessag, hvor en ophavsretshaver (herefter sagsøger) af en film anlagde sag mod en privatperson (herefter sagsøgte) med påstand om, at sagsøgte havde krænket sagsøgers rettigheder til filmen ved ulovlig download.
Sagsøger havde gennem et softwaresystem samt oplysninger fra sagsøgtes internetudbyder konstateret, at der via sagsøgtes internetrouter var blevet downloadet og delt en film, som sagsøger havde rettighederne til.
Sagsøger sendte herefter et påkrav for ulovlig download af filmen til sagsøgte, hvor sagsøgte blev oplyst om, at sagsøger havde konstateret, at der via sagsøgtes internetrouter, uden de nødvendige rettigheder, var blevet downloadet og delt en film, som sagsøger havde rettighederne til. Sagsøger fremsatte i den forbindelse et krav om betaling af kr. 7.000,00. Sagsøgte afviste af flere omgange kravet, men kravet blev fastholdt af sagsøger. Sagsøger indleverede herefter stævning for ulovlig download i sagen.
Sagen i det væsentligste
Den pågældende film var blevet downloadet og delt via sagsøgtes internetrouter på det pågældende tidspunkt, og sagsøgte havde ikke rettighederne til den pågældende film. De to punkter var der ikke tvivl eller uenighed om. Til gengæld anførte sagsøger, at det var sagsøgte, der havde downloadet og delt filmen via et P2P-fildelingsprogram. Subsidiært blev det gjort gældende, at sagsøgte havde handlet forsætligt eller uagtsomt ved at lade andre få adgang til sagsøgtes WIFI via sagsøgtes internetrouter. De sidste to punkter var sagsøgte ikke enig i og bestred begge punkter.
Sagsøgte oplyste i forbindelse med sagen, at der ikke var kode på sagsøgtes internetrouter, da sagsøgtes samlever ved modtagelsen af internetrouteren havde fjernet koden. Det afgav sagsøgtes samlever forklaring om.
Sagsøgte gjorde gældende, at det var sagsøger, der havde bevisbyrden for, at det var sagsøgte, der havde downloadet og delt filmen via et P2P-fildelingsprogram, eller at sagsøgte på anden måde havde handlet forsætlig eller uagtsomt ved at give andre adgang til internetrouteren, herunder blot ved ikke at have kode på sin internetrouter.
Rettens resultat
Sagsøgte blev frifundet og tilkendt sagens omkostninger.
Rettens begrundelse
Retten lagde til grund, efter troværdig forklaring fra sagsøgte og sagsøgtes samlever, at den prækonfigurerede kode på internetrouteren var blevet fjernet, og at internetrouteren på tidspunktet for ”krænkelsen” ikke havde en kode.
De omstændigheder, at sagsøgte som registreret bruger hos internetudbyderen ikke havde sikret sig, at der var opsat kode til beskyttelse af sagsøgtes internetforbindelse, kunne ikke i sig selv anses for ansvarspådragende.
Sagsøgtes bopæl var beliggende i et tættere bebygget område, hvor der på samme vej – og inden for en afstand på 50-100 meter – var ungdomsboliger.
Henset til, og efter en samlet vurdering af bevisførelsen fandt Retten, at det ikke kunne udelukkes, at andre end sagsøgte eller nogen fra sagsøgtes hustand havde benyttet sagsøgtes IP-adresse og misbrugt adgangen til at foretage download i strid med ophavsrettighederne til filmen.
Advokatfirmaet Vingaardshus anbefaler
Hvis du uberettiget modtager en påkravsskrivelse fra en rettighedshaver eller et advokatkontor, hvor du anklages for at have krænket en film- eller musikrettighed, skal du straks meddele afsendere – og gerne på skrift – at du bestrider kravet i sin helhed.
Modtager du et sådant påkrav – hvor kravet ofte er opgjort til mellem kr. 4.000 og kr. 10.000 - er du ikke forpligtet til at indgå i en nærmere dialog med afsenderen. Det er dog vigtigt, at du i din kommunikation gør det klart, at du bestrider kravet, så der ikke senere opstår tvivl om det.
Ofte vedlægges der et forligstilbud sammen med påkravsskrivelsen. Det er ofte et beløb svarende til ca. kr. 2.000 til kr. 4.000. Hvis påkravet er fremsat uden berettigelse, anbefales det umiddelbart ikke at betale. Har du ikke krænket en rettighed, skal du naturligvis heller ikke betale – det gælder også et mindre forligsbeløb. Afsenderne anfører ofte i sit påkrav, at der vil blive udtaget stævning, hvis ikke det fulde eller forligsbeløbet betales. De seneste års retssager har vist, at der i få tilfælde er hold i ”truslen”.
Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere sagen, bør du søge rådgivning.
Det skal bemærkes, at der på internettet kan findes en lang række vejledninger – af svingende kvalitet - til, hvordan man skal håndtere modtagelsen af en påkravsskrivelse som ovenfor anført.
Retshjælpsdækning gennem dit forsikringsselskab
Da der i sådanne sager er tale om mindre krav, skal sagerne behandles som småsager, hvis ophavsretshaveren vælger at udtage stævning mod dig.
Bliver du mødt med en stævning, har du mulighed for at søge om retshjælpsdækning hos dit forsikringsselskab. Har du fx en indboforsikring, har du også ofte en retshjælpsforsikring.
Bliver du tildelt retshjælpsdækning, vil der som udgangspunktet alene være dækning til advokatbistand til forberedelsen til hovedforhandlingen samt gennemførelsen af hovedforhandlingen. Det er begrundet med, at der er tale om en småsag (under kr. 50.000). Bemærk at angår sagen særligt komplicerede, faktiske eller retlige spørgsmål, kan Retten vælge at behandle sagen som en almindelige retssag. Det vil betyde, at retshjælpsforsikringen vil afholde samtlige nødvendige omkostninger til sagens førelse. I begge tilfælde er der en minimumselvrisiko.
Behov for yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger eller en vurdering af en konkret sag, kan advokat Lasse Schwartz Jørgensen kontaktes på telefon 46 92 92 60 eller e-mail lsj@vingaardshus.dk
Er du gået glip af vores øvrige nyheder? Fortvivl ej, du finder dem allesammen her