I anledning af International Testamentedag fredag d. 13. september kan du møde op og tage en helt uforpligtende snak med advokaten Linda Giessing om dine fordele og muligheder for at oprette et testamente. Kig forbi hos Advokatfirmaet Vingaardshus i Vingårdsgade 22 i Aalborg mellem kl. 9 og 12, hvor Linda Giessing står klar til at svare på de spørgsmål, som du kunne have – og det koster intet. Der er selvfølgelig også en kop kaffe på kanden.
Testamenter er for alle
Og så tænker du måske, at testamenter da kun er for dem med komplicerede familieforhold eller for de rige.
- Det er en helt forkert opfattelse, at testamenter kun begrænser sig til den velhavende del af befolkningen eller til sammensatte familier. Testamenter er for alle, der ønsker at have indflydelse på fordelingen af arven efter sig. Vi oplever f.eks., at mange regner med, at ens samlever gennem 20 år naturligt vil arve, men mange bliver overraskede over, at det slet ikke er tilfældet, når vi først får snakket om ønskerne. Derfor vil vi gerne bruge den Internationale Testamentedag til at åbne dørene for kvit og frit at komme forbi og tage en snak. Vi håber, at flere kan få en ide om, hvad et testamente kan få af betydning for en selv og de efterladte. Testamenter er for mange et emne, der er både svært og tungt at forholde sig til, men det vil vi gerne afmystificere, fortæller Linda Giessing, advokat hos Advokatfirmaet Vingaardshus.
Få tilskud til testamentet
Men det er da dyrt at få lavet et testamente, når der er en advokat involveret? Det afhænger af de konkrete omstændigheder, men betænker du en velgørende organisation, kan du faktisk få op til kr. 5000,- i tilskud til at oprette testamentet. Den velgørende organisation skal blot være en af de 35 velgørende organisationer bag Det Gode Testamente, som er en sammenslutning af 35 velgørende organisationer. De tæller blandt andet Kræftens Bekæmpelse, Danske Hospitalsklovne, Danmarks Naturfredningsforening og 32 andre velgørende organisationer.
Advokat Linda Giessing samarbejder med Det Gode Testamente, og du kan på fredag d. 13. september spørge mere ind til dine muligheder for at testamentere dele af dine værdier til et godt formål.
- Vores kalendere er som regel fyldt godt op, så du kan normalvis ikke bare komme ind fra gaden og stille et spørgsmål. Men i anledning af den Internationale Testamentedag har jeg ryddet min kalender for at stå til fuld rådighed, hvis du har spørgsmål til mulighederne for testamenter. Ellers er du også altid velkommen til at ringe til mig for at få en snak, forklarer Linda Giessing.
Du kan møde op fredag d. 13. september og stille dine spørgsmål til advokat Linda Giessing fra kl. 9-12 i Vingårdsgade 22 i Aalborg.
Hvordan opretter jeg et testamente?
- og skal jeg bruge en advokat til et testamente?
Nej, det er ikke et krav at benytte sig af en advokat til at oprette et testamente.
Testamentet er et dokument, der beskriver, hvordan du gerne vil fordele arven efter dig, men testamentet skal samtidig overholde arveloven, så for at være helt sikker på, at der ikke opstår tvivl om dine ønsker, er det en rigtig god ide at få hjælp fra en advokat. En forkert formulering kan nemlig få stor betydning for dine ønsker, og advokaten hjælper - ud fra en snak med dig - med at få formuleret teksten i testamentet korrekt.
Du skal selv sørge for at få tage til en notar i den lokale skifteret for at få testamentet underskrevet. Det koster kr. 300,- i retsafgift.
Husk at du kan møde op fredag d. 13. september og stille dine spørgsmål til advokat Linda Giessing fra kl. 9-12 i Vingårdsgade 22 i Aalborg.
Brug for mere information?
Har du spørgsmål til arv og testamenter, kan du altid kontakte advokat Linda Giessing på tlf. 46 92 92 43 eller på mail lg@vingaardshus.dk.
Er du gået glip af vores øvrige nyheder? Fortvivl ej, du finder dem allesammen her>>>