Året går på hæld, og i Vingaardshus´ afdeling for entrepriseret har vi i den forbindelse set på, hvilke sagstyper indenfor entrepriseretten, der i 2017 har fyldt mest hos vores klienter.
Særligt én sagstype optræder for første gang i større omfang på vores sagslister, nemlig spørgsmålet om forældelse af et krav over for et pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab, der har stillet en entreprisegaranti.
Hvis en bygherre må konstatere, at der er mangler ved et udført entreprisearbejde, som ultimativt set kan medføre et berettiget krav om udbetaling af (dele af) entreprenørgarantien, er forholdet traditionelt blevet håndteret på den måde, at bygherren har indledt retsforfølgning eller iværksat syn og skøn over for den udførende entreprenør.
Ofte har den omhyggelige bygherre eller dennes rådgiver samtidig ”underrettet” garantistilleren om den foretagne indsigelse.
Hvad mange bygherrer og deres rådgivere imidlertid overser, er at den almindelige 3-årige forældelsesfrist ikke blot er gældende for krav imod entreprenøren, men også finder anvendelse i forhold til eventuelle krav, som bygherren må have over for garantistilleren som følge af entreprenørens misligholdelse og manglende betalingsevne.
Ved at anvende den ovenfor beskrevne fremgangsmåde kan bygherren derfor let risikere, at garantistiller frigøres fra garantien på grund af forældelse.
Den 3-årige forældelsesfrist løber sideløbende med forældelsesfristen over for den ansvarlige entreprenør og påvirkes ikke af, at entreprenøren underskriver en suspensionserklæring, eller at forældelsesfristen over for entreprenøren afbrydes eller suspenderes på anden måde (typiske ved at bygherre rekvirerer syn og skøn eller indgiver klageskrift til Voldgiftsnævnet for Byggeri og anlæg). Derimod gælder der samme krav til afbrydelse og suspension af forældelsesfristen over for garantistiller som over for entreprenøren, og det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at underrette garantistiller om mellemværendet med entreprenøren.
Ovenstående har i det forgangne år ført til, at mange bygherrer og hovedentreprenører (og deres rådgivere) har måttet se garantistiller frigjort fra garantien, alene fordi kravet imod garantistiller var forældet på det tidspunkt, hvor der blev anmodet om udbetaling under garantien eller indledt retsforfølgning imod garantistiller.
For at undgå fælden bør man som bygherre eller hovedentreprenør få garantistiller til at underskrive en suspensionserklæring. Alternativt kan man trække på garantien, inddrage garantistiller som part i et syn og skøn eller fremsende en såkaldt procestilvarsling til garantistiller, hvor garantistiller orienteres om den igangværende sag og opfordres til at varetage sine interesser i forbindelse hermed.
Hvilken fremgangsmåde, der bør anvendes, afhænger af den konkrete sag.
Brug for mere information om forældelse af krav?
Hos Advokatfirmaet Vingaardshus sidder vi klar til at rådgive dig nærmere om såvel denne som andre entrepriseretlige problemstillinger. Du er derfor meget velkommen til at kontakte vores entrepriseteam.
Er du gået glip af vores øvrige nyheder? Fortvivl ej, du finder dem allesammen her