Hvis Arbejdstilsynet kommer forbi og rejser en sag om strafansvar som følge af brud på Arbejdsmiljøloven, er det som arbejdsgiver svært at blive frifundet. Advokat Kim Munk-Petersen har dog gennem årene fået frifundet flere arbejdsgivere, hvor medarbejderen ikke har udført arbejdet i overensstemmelse med sikkerhedsinstruktioner mm.
Formålet med Arbejdsmiljøloven
Formålet med Arbejdsmiljøloven er at understøtte et sikkert og sundt arbejdsmiljø på niveau med den løbende udvikling i samfundet. Arbejdsmiljøet skal i øvrigt gerne tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver og de ansatte gennem disses repræsentanter.
Loven pålægger i kapitel 4 en række almindelige pligter for arbejdsgiveren, hvorefter de næste kapitler indeholder forskellige krav til arbejdets udførelse, indretning af arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler m.v.
En af disse regler er lovens § 38, der udtaler, at ”arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.”
Det er jo – ligesom færdselslovens § 3 hvorefter ”trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår farer eller forvoldes skade eller ulempe for andre” – elastik i metermål, og hvordan kan man som arbejdsgiver overhovedet undgå at overtræde denne regel, hvis der sker et uheld på arbejdspladsen?
Spørgsmålet er særdeles relevant, fordi arbejdsgiverens strafansvar for overtrædelse af lovens regler er objektivt. Således lød i mange år lovens § 83, at der for overtrædelse kan pålægges bødeansvar ”selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.”
Ændrede regler om strafansvar i 2006
Efter en række helt ”urimelige” domme op gennem 90’erne blev reglerne om strafansvar lavet om i 2006. Herefter omfatter arbejdsgiverens objektive strafansvar ikke længere særligt opregnede overtrædelser begået af virksomhedens ansatte - forudsat at arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kap. 4.
Udover at begrænse arbejdsgiverens ansvar til et forståeligt niveau, var det herefter muligt at kræve bødeansvar hos den ansatte, der havde overtrådt reglerne. Det sker nu sjældent i praksis.
Selvom det således ikke længere er umuligt at blive frifundet som arbejdsgiver, er det stadig op ad en meget stejl bakke, hvis arbejdstilsynet kommer forbi og rejser en sag med krav om strafansvar. Det er ligegyldigt, om det sker under et tilfældigt kontrolbesøg, eller fordi arbejdstilsynet er blevet tilkaldt som følge af et uheld på arbejdspladsen. Det vil i en sådan sag være altafgørende, at arbejdsgiveren er i stand til at dokumentere, at man har gjort alt, hvad man kunne for at sikre, at de konkrete arbejdsforhold er gode og forsvarlige, herunder at sikkerhedsudstyr er udleveret og tilstede, og at den ansatte er instrueret i såvel det konkrete arbejde som de gældende sikkerhedskrav, at der føres et effektivt tilsyn, og at virksomhedens generelle sikkerhedsarbejde i øvrigt fungerer, som det bør.
Det vigtigste spørgsmål vil således altid være: Hvad skulle arbejdsgiveren overhovedet have gjort for at undgå hændelsen?
Nye afgørelse med frifundet arbejdsgiver
Advokat Kim Munk-Petersen har gennem årene ført flere af disse sager med succes, og således fået arbejdsgiveren frifundet. Det skete senest ved Københavns Byrets dom af 04. oktober 2018, hvor anklagemyndigheden i 2 sager nedlagde påstand om betaling af en samlet bøde på kr. 220.000,00 for arbejdsgiverens overtrædelse af lovens § 38 om arbejdets korrekte planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.
I det ene tilfælde var medarbejderen kravlet op og sad på nogle betonklodser i 2 ½ meters højde for at rense 2 anhugningskroge til brug for et efterfølgende kranløft. Arbejdet kunne være udført stående på den stige, der var brugt at medarbejderen til at kravle op, hvilket ville have været i overensstemmelse med sikkerhedsinstruktionerne. Arbejdstilsynet kom tilfældigvis forbi og rejste efterfølgende sagen.
I det andet tilfælde havde 2 medarbejdere været i færd med at tømme en lastbil fyldt med diverse store metalplader. Den ene var kranfører, mens den anden var ”anhugningsmand”. Under et løft satte en metalplade på ca. 950 kg. sig fast, og anhugningsmanden ville forsøge at skubbe den fri. Det lykkedes, men han fik sin ene finger i klemme, hvilket kostede det yderste led. Fremgangsmåden var klart i strid med sikkerhedsinstrukserne, der påbød anvendelse af en løftestang stående på jorden.
Arbejdsgiveren i sagen var BMS A/S, der er en landets absolut førende virksomheder specialiseret i kraner og lifte af enhver størrelse og til enhver opgave. BMS A/S var fuldt bekendt med, at der var tale om et farligt arbejdsområde og gjorde meget ud af sikkerheden på virksomheden, og alle medarbejdere var løbende instrueret i diverse sikkerhedsforskrifter under arbejdets udførelse. Kim Munk-Petersen stillede derfor spørgsmålet, hvad BMS A/S skulle have gjort anderledes, og det kunne dommeren heller ikke se.
Ved dommen blev det lagt til grund, at BMS A/S havde opfyldt sine pligter efter lovens kap. 4, og at den skete overtrædelse af reglerne, således udelukkende skyldtes medarbejderens egne (forkerte) valg. Arbejdsgiveren blev frifundet i begge sager med den begrundelse, at ”virksomheden kunne forlade sig på, at medarbejderen udførte arbejdet i overensstemmelse med det, han havde lært i forbindelse med sin uddannelse og ved virksomhedens sikkerhedskurser, kampagner og direkte undervisning, hvilket ville have medført, at arbejdet var blevet udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.”
Dommen blev ikke anket af Anklagemyndigheden.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om retspraksis indenfor dette område, er du velkommen til at kontakte advokat Kim Munk-Petersen til en uforpligtende snak om emnet. Han kan kontaktes på 46929261 eller kmp@vingaardshus.dk.
Er du gået glip af vores øvrige nyheder? Fortvivl ej, du finder dem allesammen her