Et også for byggebranchen usædvanligt 2020 nærmer sig sin afslutning. I entrepriseafdelingen hos VINGAARDSHUS har vi kigget på hvilke tendenser og sagstyper, som har kendetegnet det forgangne år i den nordjyske byggebranchen - baseret på flere tusinde rådgivertimer til bygherrer, entreprenører og tekniske rådgivere. Måske kan du og din virksomhed genkende nogle af tendenserne.
1. Force-majeure og COVID-19
Efter at have levet et upåagtet liv i entrepriseretten gennem længere tid, blev begrebet force-majeure i 2020 igen ”støvet af”. Der er heldigvis langt mellem krige, strejker, blokader, usædvanlige naturbegivenheder og lignende, som traditionelt forbindes med begrebet force majeure, men på byggepladser og hos advokatfirmaer landet over, skulle man i 2020 forholde sig til, om en omfattende CO-VID-19 pandemi, en regerings anbefalinger (men ikke påbud) om nedlukning af samfundet, og byggepladser med uforholdsmæssigt mange sygdoms- og karantæneramte håndværkere, juridisk set kunne rummes i force-majeure-begrebet.
2. Bygherres forsinkelse og de økonomiske følger heraf
Tvister og voldgiftssager mellem bygherrer og entreprenører om forsinkelse af entrepriser, har altid fyldt meget i vores sagslister. Traditionelt har sagerne i langt overvejende grad dog omhandlet entreprenørernes forsinkelse i forhold til sanktionsbærende færdiggørelsesfrister og mellemterminer. Vi har i entrepriseafdelingen i VINGAARDSHUS gennem årene ført talrige sager om berettigelsen af fremsatte dagbodskrav.
2020 har dog bekræftet en klar tendens til, at også entreprenører og håndværkere nu er blevet opmærksomme på, at de har mulighed for at få erstatning eller godtgørelse, når bygherre er forsinket, og entreprenørernes udførelsesperiode forskydes eller forlænges. Dette gælder også, når årsagen til entreprisens forsinkelse skal findes hos andre håndværkere eller rådgivere, som bygherre har tilknyttet entreprisen. Problemerne opstår især, når de udførende håndværkere og entreprenører som følge af forsinkelserne ikke kan aktivere afsatte personaleressourcer i de aftalte byggeperioder, men involverer ofte også omkostningerne ved opretholdelse af byggeplads, forlængede ansvarsperioder på materialer, garantiprovisioner m.v. Sagerne er ofte komplekse og involverer betydelige beløb.
3. Mediation og mægling
Med introduktionen af AB/ABT 18 og ABR 18 har vi i entrepriseretten fået en såkaldt konflikttrappe, hvori mægling eller mediation indgår som et obligatorisk element, blot én af parterne i en tvist ønsker dette.
Mediation og mægling har gennem mange år været et frivilligt tilbud til byggeriets aktører uden for alvor at have fået et gennembrud, trods metodernes åbenlyse kvaliteter og muligheder i forhold til at løse konflikter inden for entrepriseretten som alternativ til de ofte omkostningstunge og langvarige voldgiftssager.
I 2020 har vi i VINGAARDSHUS dog for første gang kunne mærke en markant stigende interesse for at søge konflikterne på byggepladserne løst med hjælp fra mediation og mægling. F.eks. har mægling og mediation vist sig velegnede til at finde løsninger på tvister, som udspringer af COVID-19
4. Projektgennemgang og ekstrakrav
Et stadigt stigende antal tvister med omdrejningspunkt i et uklart eller misforstået udbuds- eller kontraktgrundlag, var den direkte årsag til, at man med AB 18 § 19 indførte obligatorisk projektgennemgang. Efter bestemmelsen er de udførende entreprenører forpligtet til inden udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, at gennemgå det aftalte projekt, grænseflader og forslag til projektændringer og materialevalg med bygherre, rådgivere og de øvrige relevante entreprenører. Bygherre skal indkalde til og forestå projektgennemgangen og i øvrigt sikre, at der i hovedtidsplanen er afsat den fornødne tid til processen.
Målet med at indføre den obligatoriske projektgennemgang var at reducere antallet og omfanget af tvister om uklarheder i aftalegrundlaget ved at fremrykke en afklaring af projektmaterialet og dermed inden igangsættelse af udførelsesfasen sikre, at der er enighed om den entreprise, entreprenøren skal udføre. De krav på tid og økonomi, som den fremrykkede projektgennemgang måtte give anledning til, skal fremsættes snarest muligt, og det er tanken, at sådanne krav ultimativt skal kunne fortabes, hvis ikke dette sker.
Som vi har oplevet udviklingen i byggeriet i Nordjylland, kniber det fortsat på mange entrepriser med at afsætte den nødvendige tid til projektgennemgang. På de entrepriser, hvor processen afvikles, og hvor alle parter er bevidste om, at en succesfuld projektgennemgang kan resultere i både krav på ekstrabetaling (eller fradrag i entreprisesummen eller tidsfristforlængelse), er det vores oplevelse, at entrepriserne efterfølgende faktisk afvikles mere gnidningsfrit og i overensstemmelse med aftalte tidsplaner, fordi uklarhederne er håndteret inden byggestart.
I andre entrepriseforhold oplever vi dog efter indførelsen af AB 18 også, at den tidlige fremsættelse af krav på forandringer af aftalen med hensyn til tid og pris (ofte blot 2 uger efter kontraktindgåelse) opleves negativt hos bygherrer og rådgivere, og skaber dyb mistillid mellem parterne allerede inden opstarten af byggefasen. I disse tilfælde står entreprenørerne ofte tilbage med det indtryk, at det havde været bedre at vente med at fremsætte krav om tid og økonomi senere under byggeriet og måske endda i forbindelse med slutafregning.
Med disse iagttagelser for 2020 vil vi gerne ønske alle vores klienter og aktører i den nordjyske byggebranche et rigtig godt nytår.
Brug for mere information?
Ønsker du at høre nærmere om vores arbejde og om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, er du velkommen til at kontakte advokat Henrik Søndergaard (HSO@vingaardshus.dk), advokat Maria Toft Calundan (MTC@vingaardshus.dk) eller advokat Hans Christian Andersen (HCA@vingaardshus.dk)
Er du gået glip af vores øvrige nyheder? Fortvivl ej, du finder dem allesammen her>>>